Riot: Teamfight Tactics ikke til mobil: “I har alle PC’ere, ikke?”

Artiklen starter under annoncen
Riots nye satsning, Teamfight Tactics, kommer ikke til mobil, som mange ellers havde forventet efter annonceringen tidligere på ugen.

Genren hedder auto chess, og her har du ikke brug for millimeterpræcist aim eller et uhørt højt antal actions per minute.

Du stiller dine tropper ind på et skakbræt, og så tager de kampen for dig.

Spillet er nærmest perfekt til touchskærme i alle størrelser, så da skaberne af League of Legends tidligere på ugen kunne fortælle, at de kom med deres egen version af auto chess – nemlig Teamfight Tactics – så blev der hurtigt spekuleret i, om det var Riots vej ind på mobilmarkedet.

You all have PCs right?

Men det rygte har udviklerne hurtigt forsøgt at aflive. Over for mediet Unikrn fortæller Riot, at man ønsker at bruge League of Legends-klienten til at køre det nye spil, og derfor må mobilmarkedet vente på ubestemt tid.

Allerede ved annonceringen af Teamfight Tactics hintede udviklerne, at vi nok skulle kigge i retning af vores computere, hvis vi havde planer om at spille.

slashesport dk riot teamfight tactics ikke til mobil i har all pcere ikke

Men snakken gik naturligvis på trods af ovenstående, så nogle dage senere valgte Riot så at melde officielt ud, at vi godt kan beholde mobiltelefonerne i lommerne.

I kølvandet på Valve

Valve lancerede i samarbejde med spiludviklerne Drodo Studio i januar spillet Dota 2 Auto Chess, der er en mod til Dota 2. Dét spil kører Drodo Studio videre med, mens Valve har besluttet sig for også at udvikle deres helt eget auto chess-spil, Dota Underlords, der netop er udkommet i early access, hvis man har købt Dota 2 battle pass.

Fælles for Dota 2 Auto Chess, Dota Underlords og nu Teamfight Tactics er, at de foregår på et mere eller mindre skak-lignende bræt.

Spillerne tjener in-game valuta, som man køber flere enheder for, som kan sættes ind på brættet i hver runde. Stedet, man sætter enhederne, er med afstand den vigtigste faktor i spillet, idet man ikke kan styre dem, når de først er sendt i kamp.

Riot introducerer Little Legends

Med Teamfight Tactics kommer også Little Legends.

slashesport dk riot teamfight tactics ikke til mobil i har alle pcere ikke

Kort fortalt en slags avatar, som du kan vælge til dig selv.

Den første er gratis, og så skal der betales. 750 RP pr styk.

Har du overskud af RP på kontoen kan du også købe Rare LL Eggs for 490 RP. Æggende klækker til varianter af ovenstående Little Legends, og finder du en, du allerede har, så får den en opgradering.

slashesport dk riot teamfight tactics ikke til mobil i har alle pcere ikke

Teamfight Tactics forventes at komme online i forbindelse med patch 9.13.

45 Shares