TFT kommer til Twitch Rivals med 125.000 dollars i præmie

Artiklen starter under annoncen
Twitch Rivals bliver første store turnering i genren Auto Chess, og det bliver i spillet Teamfight Tactics

Der er ikke længere tvivl om, at den næste store ting i gaming – og muligvis i esport – er auto chess. Genren er opkaldt efter det første spil af denne type, og nu bliver Twitch Rivals de første til at afholde en stor kompetetiv turnering i genren.

Det bliver med Riot-spillet Teamfight Tactics, der foregår i League of Legends-universet.

Det bliver også Riot, der kommer til at stå for eventet.

64 spillere

Vi ved endnu ikke, hvem der kommer til at spille. Det må vi vente på Riot for at få at vide. Men sikkert er det, at vi får 64 spillere at se over de to dage, som eventet varer.

Og i og med, at det er Twitch Rivals, så er der en god chance for at se ens yndlings-streamer.

På førstedages spilles der i to grupper, hvor de otte bedste fra hver gruppe går videre. De otte spillere fra hver gruppe skal så kæmpe om den samlede sejr på dag to.

125.000 dollars i præmiepuljen

Der bliver hele 125.000 dollars – eller godt 800.000 danske kroner – at spille om. Et imponerede beløb i sig selv, men vigtigere bliver måske den opmærksomhed, som streamerne kan få.

Men en så ny genre er der ekstremt stor konkurrence om seerne, så der er ingen tvivl om, at det er meget værd at blive blandt de sidste 16.

En af fordelene ved Auto Chess (spillet nærmere end genren) er muligheden for at spille på både computer og mobil eller tablet. Det kan man også i Dota Underlords, og derfor kom det som noget af en overraskelse, at Riot ikke satser på mobilmarkedet. I hvert fald ikke i denne omgang.

Turneringen spilles 17. og 18. juli.

158 Shares