Næste CS:GO major bliver i Berlin

Vi er knap kommet rigtigt i gang med den første major i Counter-Strike: Global Offensive for i år, før den næste er blevet offentliggjort.

Denne gang bliver det Starladder, der står for turneringen, sammen med deres partner ImbaTV, som har det kinesiske marked.

Finalerne, Champions Stage, sker den 5-8 september 2019, og hele turneringen fra kvalifikations stadiet og frem til finalerne vil foregå i Berlin.

Dette gør det til en forholdsvis kort rejse for danske Counter-Strike-fans, og vi håber, vi både får spillere og fans at se i Berlin til september. 14.000 fans kan der være i Mercedes-Benz Arena, og billetterne vil blive sat til salg i april.

– Vores firma blev grundlagt på grund af en enorm lidenskab for Counter-Strike. Vores allerførste turneringer begyndte for mange år siden med CS. Dette spil er og bliver en vigtig del af hvem vi er. Vi voksede op med det og kunne ikke være mere begejstret, siger Alexander Chegrinez, Head of Business Development ved Starladder, til starladder.com

– Det er en stor ære at være vært ved 15-års-jubilæet for Major’en, et så fantastisk sted og for et sådant utroligt fællesskab! Vi vil gøre vores bedste for at imponerer fansene og leverer en virkelig mindeværdig Major!

Datoerne for turneringen bliver som følger:

  •  July 17-21 – Europe & Americas Minors
  •  July 24-28 – CIS & Asia Minors
  •  July 29 – Minor Play-in
  •  August 20-25 – Challengers Stage
  •  August 27-September 1 – Legends Stage
  •  September 5-8 – Champions Stage
7 Shares