‘mimi’ sidste dansker i kvindeturneringen

Artiklen starter under annoncen
Der var 19 danske piger med i CS:GO female-turneringen til Copenhagen Games, nu er der kun ‘mimi’ tilbage. 

De to rene danskerhold, Epparel og Fluffy Unicorns, samt tre andre danskere røg allerede ud i gruppespillet-. Fem andre danskere måtte desuden se sig slået i 8-delsfinalerne.

Så var der kun Michaela ‘mimi’ Lintrup tilbage til at løfte den danske fane til Copenhagen Games 2019. Sammen med sit hold Assassins strøg de igennem gruppe spillet med fire ud af fire mulige sejr og en rundeforskel på plus 34.

I deres 8-delsfinale kom de op i mod det tætteste, vi kom på at have et danskerhold med videre fra grupperne, nemlig Wildfire Gaming med Sofie ‘sopheyy’ Lydiksen og Tabitta ‘Miss Varno’ Kjærsgaard.

Her gjorde Assassins kort process, først 16-7 på Inferno efter at være kommet bagud med fire og derefter overbevisende 16-2 på Overpass.

I kvartfinalen venter plan-B esports

plan-B esports kom igennem gruppespillet med en score på 3-2 og kunne i 8-delsfinalen slå Crowns 2-0 efter en overtime-sejr på Nuke i andet map.

I en eventuel semifinale venter enten Dignitas eller Monolith.

Til Intel Challenge under Majoren i Katowice vandt Assassins over Dignitas i gruppespillet, før de blev slået ud af CLG Red og senere tabte semifinalen til Beşiktaş Esports.

slashesport dk mimi sidste dansker i kvinde turneringen
Turneringsoversigten efter 8-delsfinalerne.

CLG Red skal op i mod PENSIONERS+2 der i en tæt kamp slog Anja ‘anja’ Soelberg og REXO Gaming ud. Danskeren var bagud 13-5 på første map, Train, hvor de med 11 runder i streg alligevel fik vundet mappet.

I andet map gik det knap så godt, og de måtte se sig slået 16-6 på Overpass. Så skulle det afgøres på Inferno, hvor de to hold fulgtes godt ad, før PENSIONERS+2 til sidst kunne tage sejren 16-14.

Den sidste kvartfinale byder på tredjepladsen til Intel Challenge 2019,  Beşiktaş Esports, som skal op i mod Lazarus Esports.

Se billeder fra Copenhagen Games på vores Instagram.

Et opslag delt af Slash Esport (@slashesportdk) den

227 Shares