Blast Pro Series besøger Moskva

Artiklen starter under annoncen
Den femte Blast Pro Series i 2019 skal afholdes i den russiske hovedstad Moskva til september.

São Paulo, Miami, Madrid, Los Angeles og altså nu også Moskva.

Blast Pro Series kommer vidt omkring, og nu er det offentliggjort, at turneringen for første gang skal til Rusland.

Det fortæller RFRSH, firmaet bag Blast Pro Series, i en pressemeddelelse.

NaVi på “hjemmebane”

Ud af de seks hold, som deltager i en Blast-turnering, er de tre første allerede annonceret til Moskva; Ninjas in Pyjamas, ENCE samt det hold, der kommer tættest på at kunne anse Moskva som deres hjemmebane, nemlig russisk-ukrainske Natus Vincere.

Moskva-turneringen produceres i samarbejde med Winstrike, der står for al regional og lokal promovering.

– Vi ønsker et tage Blast derhen, hvor fansene er. Fans fra Rusland og CIS har været ekstremt loyale over for os, og vi er meget spændte på at bring eturneringen til Moskva, siger Jordi Roig, executive producer hos Blast Pro Series.

Indtager den nye VTB Arena

Det bliver den nyligt opførte VTB Arena, der skal lægge scene til Blast, og det bliver første gang, der skal spilles en stor turnering i arenaen, der har plads til 12000 gæster. Det forventes, at der kommer op imod 7000 til Blast.

– Faciliteterne er i den nye VTB Arena er fantastiske, og det bliver noget helt særligt at opføre Blast Pro Series der. Stedet er en del af det 1,5 milliarder dollars dyre stadionskompleks, og det det giver os en masse muligheder for at lave en fantastisk show for de russiske fans, siger Nicolas Estrup, director of product and experience hos blast.

Det vides endnu ikke, om nogle danske hold (læs: Astralis) deltager i Rusland.

48 Shares