Astralis tager føringen i Blast Pro Series

Artiklen starter under annoncen
Astralis måtte nøjes med en andenplads, da danskerne i weekenden spillede Blast Pro Series: Madrid, men samlet er de nu nummer et igen.

Danskerne indtager en klar førsteplads, efter de tre første afdelinger af Blast Pro Series i 2019 er spillet.

Plast Pro Series Points blev introduceret efter São Paulo, men det til trods valgte RFRSH at tage resultatet fra Brasilien med. Dermed lagde Astralis ud med et forspring, da de havde vundet netop São Paulo.

I Miami gik det mindre godt. En femteplads betød kun to point, og Team Liquid kunne overhale danskerne – nu på 12 point mod Liquids 16.

Men for at få point skal man selvsagt være med i turneringen, og det var Team Liquid ikke i Madrid.

Derfor bringer Astralis’ otte point for weekendens andenplads dem op som samlede ettere lige nu.

To hold kunne ikke få point

Blast Pro Series er blevet en smule mindre hametisk lukket for udefrakommende. To hold er denne gang med, selvom de ikke er en del af de syv hold der kan samle point til den samlede Blast Pro-titel for 2019.

Ud over et wildcard, som ENCE gjorde bedst muligt brug af, så kunne et hold denne gang kvalificere sig til turneringen.

Det skete gennem “Iberian Play-In”, hvor de bedst placerede hold i Liga de Videojuegos Profesional Superliga kunne spille sig til en plads ved Blast Pro Series: Madrid. Den tog Gigants Gaming, men det blev kun til en enkelt sejr for portugiserne – nemlig 16-4 over Ninjas in Pyjamas i tredje runde.

Sidstepladsen giver ingen Blast Pro Series-point, så derfor får Giants deltagelse ingen effekt.

Men det gør ENCE’s sejr, for den betyder, at de ti point helt forsvinder ud af det samlede regnskab.

Næste Blast Pro Series bliver i Los Angeles, der skal spilles midt i juli.

89 Shares