Stratus Duo: En seriøs udfordrer på controller-markedet

Artiklen starter under annoncen
Som veteran inden for Steelseries-produkter var jeg naturligvis spændt på deres nyeste bud på en controller. Se her, om den kan leve op til konkurrenterne fra Sony, Logitech og Trust.

Der er nogle åbenlyse fordele ved Steelseries’ nye controller, som er beregnet til at blive tilsluttet en lang række enheder.

Men samtidig har den nogle mangler, der ikke umiddelbart gør den til en logisk erstatning i forhold til ikke bare min favorit fra Sony Playstation, men også andre af konkurrenterne.

Jeg har gennem tiden haft forskellige steelseries-produkter i mit gaming-setup. Oftest har det været headsets, mus og musemåtter og keyboards; jeg bruger en Steelseries musemåtte på arbejde, da de er fremragende. Fælles for alle mine oplevelser med Steelseries er følelsen af kvalitet i forarbejdning og brug, der er tænkt over tingene! Forventningerne til deres nye produkt Stratus Duo, Steelseries bud på en trådløs controller, som er kompatibel med Android 3.1+, Oculus, Steam og PC, var naturligvis høje.

Unboxing!

I pakken er en controller, et usb opladekabel, USB wireless adapter og manual. Det hele er pakket lækkert ind, når man åbner boksen op og tager controlleren ud så mærker man at følelsen af at kvaliteten går igennem fra boksen til controlleren.

Kvaliteten af selve controlleren er høj, den føles virkelig lækker og ligger naturligt i hånden. Plastikken virker som noget, der kan tage nogle tæsk, sådan som det skal være. Et controllerliv er per definition et hårdt liv, i Stratus Duos tilfælde er dette endnu mere sandt.

Controlleren er tiltænkt et liv på farten, så du kan have den med overalt og spille på din Android telefon når chancen byder sig. Stratus Duo løfter virkelig spiloplevelsen på Android.

Velkendt opbygning

Controlleren er i store træk klassisk i sin opbygning, så hvis man har prøvet andre controllere; xbox, ps4, og lignende, så vil man med det samme føle sig hjemme med denne. Og har man aldrig prøvet en controller før, ja så er den her et godt sted at starte. Selve layoutet af controlleren minder utrolig meget om PlayStation DualShock 4-controlleren.

Steelseries leverer med Stratus Duo deres egen fortolkning af designet, og det har de gjort godt med en naturlig placering af knapper og gode features. Fronten af Stratus Duo er helt standard:

  • 4 knapper (A, B, C, D) – disse knapper sidder let tilgængelig for højre tommel/ pegefinger og deres vandring er god med god feedback, så man ikke er i tvivl når man trykker på en af knapperne. Der er en lille snært af plastiklyd når de trykke men ikke noget man lægger mærke til
  • 8-vejs pad – God vandring og feedback, ingen plastiklyd her.
  • Home-, select- og startknapper – God feedback og høj kliklyd så man ved, når de er trykket. Særligt på windows 10 giver homeknappen adgang til stream-menuen – en smart feature så man hurtigt kan streame sit spil, smart lavet.
  • 2 analoge joysticks – God modstand i bevægelsen og man føler fuld kontrol. Her skal nævnes, at Steelseries har valgt at lave en lille fordybning på toppen af hver. Der er lige plads til, at ens fingre bliver fixeret med virkelig god kontrol til følge. Jeg har ofte på andre controllere oplevet at glide af sådanne joysticks i kampens hede, men det er ikke sket med Stratus Duo, jeg synes det er virkelig godt lavet.
  • R1, & R2 og L1 & L2 knapper – Disse knapper har lækker bevægelse og feedback og en meget stille gang. Super lækre at trykke og bruges naturligt som speed og reverse i for eksempel Rocket League eller Asphalt Xtreme.
  • Power og wireless mode switch – bruges til at slukke eller skifte enhed.
  • Batteri indicator. – Så du ikke bliver overrasket når Stratus Duo efter 20 timers non-stop gaming kræver en pause!

Alt i alt sidder knapper, hvor de forventes, og deres gang er ligeledes af høj kvalitet. Stratus Duo ligger godt i hånden med en blanding af bløde former og kanter, som gør at ens fingre naturligt griber godt om controlleren. Stratus Duo kan bruges til pc trådløst eller kablet, og den har op til 20 timers batteritid i wireless mode og det har bestemt íkke været noget problem i denne test. Til Stratus Duo kan man tilkøbe en ”SmartGrip” holder som gør det muligt at mounte ens telefon oven på controlleren. Med SmartGrip virker controlleren som en super avanceret gameboy, det er virkeligt fedt, særligt når Stratus Duo er tiltænkte gaming på farten. Jeg synes bare det super ærgerligt, at det ikke følger med i pakken, men skal tilkøbes ved siden af for ca. 75 kroner. For mig er SmartGrip et ”must have” for at spille på android med controlleren, så bestil det med når controlleren bestilles.

slashesport dk stratus duo en serioes udfordrer paa controller markedetSetup og Gaming!

Controlleren er nem at parre med android og pc via wifi, bluetooth eller kabel. Uanset hvilken forbindelse, jeg brugte, var den stabil, og jeg bemærkede ikke noget input lag. Der skiftes hurtigt og nemt mellem PC og Android på Stratus Duo. Steelseries siger at Stratus Duo ikke er kompatibel med playstation 4, jeg prøvede og Steelseries har desværre ret, det virkede ikke! Det ville være en fed feature og klart udvide kundeklientellet, hvis man kunne bruge den til sin konsol, særligt fordi den er et glimrende alternativ til f.eks. DualShock 4 fra playstation eller Xbox One S controlleren.

Jeg har spillet en helt anden type spil på android med Stratus Duo, end jeg normalt gør, når det er skærmen som skal bruges. I det fremragende bilspil; Asphalt Xtreme, virker Stratus Duo perfekt. De forskellige boost man kan bruge aktiveres nemt, og det blev markant lettere at få en god placering. De præcise input fra Stratus Duo giver en markant bedre oplevelse end at trykke direkte på skærmen, kanpperne ligger som de skal og spillet blev næsten for nemt med controlleren. Det tog mig lige en runde eller to at lære bilen at kende, og så blev modstanderne ellers kørt agterud, mega fedt!

Jeg havde det indtryk, at controlleren kunne bruges til alle android-spil. Skuffelsen var derfor til at tage at føle på, da jeg tændte op for spillet AceSpeeder 3, et pod racing spil med høj fart i futuristiske baner, og controlleren ikke virkede!

Kræver Android controller enabled

Efter en ”snak” med Google blev det klart, at spillene skal være Android controller enabled for at virke. Øv!! Det er naturligvis ikke noget, som Steelseries kan gøre så meget ved, men det er da ærgerligt! Heldigvis findes der masser af flotte spil til Android, som er “controller enabled”. Et andet spil, som virkelig blev løftet til nyt niveau, var Oceanhorn; et Zelda-inspireret adventurespil. Stratus Duo gør det nemt præcist at styre sin karakter rundt i landskabet (adskillige øer) og interaktion bliver lettere, og kampsekvenser er nemmere at overleve.

Vi kommer naturligvis ikke uden om at det er muligt at spille Fortnite på Android med sin Stratus Duo controller. Jeg har aldrig selv været vild med gamepads til FPS, men når man kobler Stratus Duo med sin Android Fortnite så er det som at spille på en konsol blot med en lille skærm. Uden problemer kan man med Stratus Duo have et par gode runder Fortnite i bussen til og fra arbejde, men pas på ikke at misse dit stoppested i jagten på næste frag.

Til pc virker controlleren uden problemer og jeg har kørt en del timers Rocket League med den allerede. De analoge controllere sidder lidt tættere sammen end på min ps4 controller, om man er til det ene eller andet er en smagssag. Til gengæld har Stratus Duo den før omtalte fordybning i sine analoge sticks, lidt som en skål og det giver altså bedre føling med sticken end ps4 som er rundet som et låg. På ps4 oplever jeg tit at glide af den analoge stick, det er endnu ikke sket for mig på Stratus Duo. Stratus Duo er uden jeg har bemærket det blevet den controller jeg griber når jeg spiller Rocket League, det hele spiller bare. Den ligger godt i hånden og den førnævnte fordybning i de analoge sticks er godt tænkt!

slashesport dk stratus duo en serioes udfordrer paa controller markedetOpsummering

Stratus Duo er en virkelig lækker gamecontroller, som ligger godt i hånden og med et layout, som er identisk med PS4 DualShock.

Det er et rigtigt godt layout, og jeg synes, Stratus Duo er den bedre af de to controllere og klart min favorit. Prismæssigt er Stratus Duo lidt dyre men tilbyder til gengæld kompatibilitet med Android, det er mere hit’n’mis med DualShock 4.

Stratus Duo kan bruges til både PC og Android og særligt på android løftes spiloplevelsen flere niveauer med præcise input, som klart overgår fingre på en skærm. Til Stratus Duo kan man tilkøbe en holder ”SmartGrip” så ens mobil kan spændes fast til controlleren, det er virkelig godt tænkt. Holderen passer også til tidligere steelseries gamepads.

Hvorfor er Smartgrip tilkøb?

Med hensyn til SmartGrip så skal det tilkøbes til cirka 75 kroner. Jeg synes, det er lidt stramt, at det ikke følger med som standard, særligt når nu Stratus Duo er tiltænkt Android-gaming på farten.

Dertil ville det være helt fænomenalt, hvis det blev muligt at bruge Stratus Duo til konsoller også. Så ville Stratus Duo være controlleren ”to rule them all” og den eneste controller, man egentligt har brug for.

Steelseries har lavet en lille præsentationsvideo, som du kan se herunder.

56 Shares