OnePlus satser på nordisk esport på mobilen

Den mobile esport-industri vokser, og OnePlus vil være med til at udbrede sporten i Danmark og resten af Norden. Teknologivirksomheden har nu taget første skridt og indgår i et samarbejde med det finske esport hold Helsinki Reds.

Nedenstående er en uredigeret pressemeddelelse OnePlus

Eemeli ‘Woomera’ Ikonen

Esport på mobilen er på vej frem, og nu melder OnePlus sig på banen. Virksomheden vil være med til at udbrede den mobile esport-industri i Norden og har netop indgået sit første nordiske samarbejde med esportsholdet Helsinki Reds.

Helsinki Reds er blandt de bedste i verden til spillet Hearthstone, og de vil med det nye samarbejde kunne finpudse deres færdigheder på en OnePlus 6-telefon – uanset hvor de er.

– Vi vil gerne give de bedste spillere det bedst mulige gaming-udstyr. Vi er glade for at kunne støtte et så lovende hold, og vi har allerede et par store aktiviteter i ærmet til at udbrede esport på mobilen til Norden, siger Danielle Young, marketingchef for OnePlus i Danmark.

Et stort fokus på deres gaming community

OnePlus har et stort fokus på sit community, hvor en stor del interesserer sig for gaming. Derfor lancerede OnePlus tidligere funktionen Gaming Mode (DND), og ved lanceringen af OnePlus 6 introducerede de opdateringen Gaming Mode 2.0.

Opdateringen hjælper gamerne med at få den bedste spiloplevelse på mobilen ved at tage højde for spillets CPU, GPU og internetadgang. Det giver nemlig en oplevelse med lavere ventetid og høj billedkvalitet.

– For os er OnePlus det helt naturlige valg, når der skal spilles spil på telefonen. OnePlus er, ligesom os, optaget af hele tiden at udvikle sig og tilbyde den bedste gaming platform på mobilen. Deres Gaming Mode funktion er bare ét eksempel på, hvordan de medvirker til, at vi altid yder vores bedste, siger Jussi Patjas fra Helsinki Reds.

3 Shares