Dag 5 til MSI: G2 taber mod hjemmebanefavoritterne samt håneretten mod NA

Artiklen starter under annoncen
Her på femtedagen i MSI mødte G2, med de to danske fænomener, ‘Caps’ og ‘Wunder’, hjemmebanefavoritten Phong Vũ Buffalo og nemesissen fra NA, Team Liquid.

Det har været en hård dag for EU og i særdeleshed for G2-fans. G2 har nemlig lige tabt begge sine kampe i MSI’s femte spilledag.

De har både tabt mod hjemmebanefavoritterne Phong Vũ Buffalo, der er gruppespillets dårligste hold, og de har tabt kampen om EUs ære og “bragging rights”, da de faldt fuldstændig sammen i deres kamp mod Team Liquid.

Phong Vũ Buffalos mod G2 

Det blev en langsom, men også eksplosiv start på første kamp. Først efter  minutter sikrede Phong Vũ Buffalo de første to kills. En smule overraskende taget de to holds champion konstellationer i betragtning.

Begge holds teams tydede på, at det hele ville gå meget hurtigt lige fra start. Og det gjorde det også efter de to første kills.

Kampen stod meget lige, og begge hold skiftedes til at vinde teamfights. Efter 22 minutter stod kill-skoren 8 – 8, og begge hold havde blot 400 guld imellem sig.

Kampens højdepunkter

Et af de største øjeblikke i kampen skete omkring 25 minutter, hvor danske ‘Wunder’ sikrede sig et pentakill med Ryze. Se klippet nedenunder.

En bedrift, der bliver mere imponerende, når man tænker på, at han på det tidspunkt havde nul kills.

Desværre for det europæiske hold med de to danskere var et pentakill ikke nok til at lukke kampen. Lige efter replayet af ‘Wunder’s pentakill er ovre, gik PVB til modangreb og skorede sig tre kills efterfulgt af en baron.

Med den baron lukkede PVB kampen. Gruppens dårligste hold, der i skrivende stund kun har vundet én kamp og tabt syv, formåede at vinde over gruppens andetseed.

G2 mod Team Liquid – EU eller NA

G2’s anden kamp idag blev endnu værre end den første. Her ser vi en duel i midlanen hvor begge spillere er danske. Nemlig ‘Jensen’ mod ‘Caps’.

Allerede efter fire minutter lykkedes det Team liquid at få et kill på ‘Caps’. Tre minutter efter gentog Liquid successen og fik deres andet kill på ‘Caps’ mid-lanen.

Herefter gik det kun ned af bakke for G2, der spillede for fuld tilt.

G2 ligger stadig godt

Liquid udnyttede deres forspring og chokede G2 for ressourcer for derefter at lukke kampen uden besvær.

Liquid lukkede kampen efter 30 minutter med et guld forspring på 13.000 og havde lavet 20 kills til G2’s seks.

G2 er stadig med i semifinalerne. De har dog lige mistet deres andenplads og rykket ned på en tredjeplads efter deres nederlag til Team Liquid, der stadig ligger på en fjerdeplads.

Man kan glæde sig over, at begge hold, der har danskere på rosterlisten, stadig er med i semifinalerne. Og både Team Liquid og G2 kan ses igen, når det går rigtig løs til semifinalerne!

 

 

64 Shares