Xtrfy B1 Bungee

Opsummering

Xtrfy B1

Godt:

  • Nem at tage i brug
  • Indbygget USB-hub
  • Solid

Skidt:

  • Dyr

Konklusion:

Xtrfy B1 er en perfekt løsning hvis du både har brug for en bungee og en USB-hub - men det er også en dyr løsning.

Karakter:4.5 stjerner

Læs hele anmeldelsen herunder.

Kender du det, at ledningen til din mus enten ligger i vejen eller har sat sig fast i noget andet ledning-rod omme bag computeren? Er det måske endda sket midt i et spil? Så er det måske en god idé at købe en “bungee” så du kan få styr på ledningen én gang for alle – fx en Xtrfy B1.

En bungee er egentlig et simpelt koncept: Du sætter ledningen på din mus fast i en lille holder, der holder ledningen fast 10-15 cm over bordoverfladen. På den måde undgår du både at de to ovenstående problemer opstår, og du slipper også for at ledningen slæber hen over din musemåtte, hvilket får din mus til at glide lettere.

Xtrfy B1
En stålblok og en pind af gummi. Mere er der ikke i det.

Xtrfy B1 går et skridt videre end bare at være et sted, hvor du kan hænge din ledning: Xtrfy B1 er nemlig også en USB-hub med fire USB 2.0-stik. Så kan du oplade din telefon eller tilslutte dit USB-headset eller måske endda din mus og dit keyboard.

Praktisk stålblok
Xtrfy B1 består af en tung, firkantet base i børstet stål, der står ekstra godt plantet på dit bord, takket være et lag af skridfast gummi på undersiden. Langs den nederste kant lyser en stribe af LED i Xtrfys karakteristiske gule farve. Ovenpå den firkantede stålblok skruer du en gul gummipind fast, som du kan sætte musens kabel fast i. Det kan være lidt bøvlet at sætte fast de første par gange, men når du har lært tricket, går det som en leg.

På bagsiden af stål-basen finder du fire USB type A-stik, som du kan koble dine gadgets til, og et USB type B-stik, der kobles til din computer med et medfølgende kabel, så du kan få strøm og hul igennem. Det er der heller ikke mange ben i.

Xtrfy B1
Bagpå finder du de fire USB-stik og selvfølgelig stikket, der forbinder hub’en til din computer.

I det hele taget er der ikke meget negativt at sætte på Xtrfy B1 udover at det kunne have været lettere at sætte musens ledning fast og justere det. Bortset fra det, er Xtrfy B1 en både praktisk og veludført 2-i-1-løsning med bungee og USB-hub i ét. Til gengæld er den lidt dyr, så hvis du ikke lige står og har brug for bungee og USB, kan en billigere løsning nok klare det.

0 Shares