Til åbningsfest i G4meTime: Esportscenter åbner i Telia Parkens lokaler på Østerbro

Artiklen starter under annoncen
Rød løber, godt 300 computere, og storskærme i overflod. Vi var til åbningsfest i G4meTime i Parken.

Den havde været udskudt et par gange, festen, men fredag klokken 11 blev den røde løber rullet ud, og de indbudte gæster kunne opleve, hvad der med afstand er Danmarks største netcafe.

Men det er mere end det, og derfor har manden bag, Thomas Hjort, valgt at kalde G4meTime for et esportscenter.

Her er nemlig mulighed for at træne i optimale opgivelser. Og for alle os, hvor niveauet kun rækker til at kigge på, er der projektorer nok til, at vi kan se esport i stort set alle retninger.

Try-out til Ambush

Da G4meTime åbnede for alle klokken 14, var der fri leg for alle gæster.

En portion af dem havde på forhånd tilmeldt sig Ambush Esports try out til organisationens Playerunknown’s Battleground-hold.

Systemerne mangler stadig den sidste afpudsning, og der var derfor nødvendigt at genstartet maskinerne nogle gange undervejs.

Det ændrer dog ikke på, at Ambush Esport har fået kigget på en lang række spillere, og de har valgt dem ud, de gerne vil tale videre med.

PUBG-TRYOUTS:Kære alle som var med til vores PUBG-Tryouts arrangement hos Gametimedk i Parken. Vi har indtil videre…

Slået op af Ambush EsportSøndag den 25. februar 2018

 

Vinderne fundet i esportsquizzen
Michaela ‘mimi’ Lintrups 14 ud af 15 rigtige var ikke nok til at hente en af præmierne med hjem.

Der skulle fuld plade til for at få en af de seks præmier med hjem fra esportsquizzen.

Men kan man forvente mindre, når man må google?

Vi har fundet vinderne. De, der var til stede, da vi talte svar sammen fredag aften, har fået deres præmier med hjem. Resten vil få en besked på mail.

Vi fandt heldigvis vindere til alle præmierne fra Corsair og Vision Gaming.
12 Shares