Origens ‘Deficio’ om hans vilde rejse i esporten – og pølse!

Slash Esport var i weekenden på Origen-bustur hvor vi besøgte LEC’s studie i Berlin og blandt andet mødte Origens nye General Manager, Martin ‘Deficio’ Lynge.

Det er en lidt bekymret ‘Deficio’, der træder ind til interview på trods af Origens overlegne sejr mod Rogue. Interviewet bliver nemlig afholdt i starten af aftenens sidste kamp, hvor G2 møder Vitality.

Lige inden, vi starter interviewet, siger en frustreret Martin: “Ej mand, G2 troller!”

Det ser på daværende tidspunkt ud til at G2 har mistet alt greb om kampen, Vitality stikker helt af og kill-scoren står 8-3 til dem efter 10 minutter og det ser ud til at blive ét stort fiesta.

Martins ærgelse stammer fra, at Vitality skal tabe sin kamp mod G2, for at andenpladsen er en mulighed for Origen. Det er nemlig den nuværende ambition. Næste weekend kan alting ske. Både Origen, Splyce og Vitality har 10 sejre og 6 nederlag.

På trods af at andenpladsen ser ud til at være tabt, bliver Martin, som den professionelle han er, lynhurtigt fattet igen og er klar til at svare på spørgsmål.

Du kan se det fulde interview øverst i artiklen eller læse videre her.

Origen mod Rogue

Selve resultatet af aftenens kamp er ikke en overraskelse for nogen. Origen lå som de klare favoritter og formåede da også at spille en solid kamp mod Rogue. Vi hopper direkte ind og spørger til kampen.

Hvordan synes du det gik?

– Det gik ganske fint. Det stod klart rimelig tidligt, at der var fuld kontrol. Alphari oppe i top-lane skulle dog lige overleve nogle crazy ganks, og så til sidst så blev det selvfølgelig lidt en fest. Men vi fik sejren, og det var selvfølgelig en sejr, der var vigtig, fordi det betyder vi er locked i playoffs 100%. Og det er jo meget fedt, at vi får lov til at gøre det med en kæmpe gruppe danskere hernede.

Ja. Vi er jo glade. Vi er kommet med Origen bussen og det har været en fantastisk oplevelse. Men som du selv siger, i lallede lidt til sidst. I havde lidt svært ved at lukke kampen. Hvor tror du det kommer fra?

– Ja altså, jeg tænker at der hvor vi prøvede at finish kampen, det var sådan lidt uheldigt at inhib lige respawnede. Fordi så var det ellers et okay play. Så havde vi bare kunnet give nexus. Så havde vi siddet og sagt: “easy, easy”. Men jeg tror, at det er meget normalt, at når man kommer så langt foran modstanderen, som drengene også sagde til interview, “kampen er snart slut”, så en gang imellem kan der godt gå lidt sjov i den. Men jeg kan godt lide, at når vi så har lavet en lille fejl, så er der fokus bagefter. Det synes jeg er en god styrke.

– Man får en indre lille Kasper Hvidt, inde i hovedet der siger: “Videre, videre, videre. Vamos!” og så bom! Så de tilbage igen.

 Ja. Drengene har jo generelt vist rigtig meget mentalt overskud og overblik i kampene, synes jeg.

– Helt enig! Det er faktisk noget, som vi kiggede meget efter, da vi lavede holdet, men også med den måde, som vi træner på i København. Fordi vi har jo æren af, at være i samme kontor som Astralis drengene. Vi har jo infrastruktur, der går helt fra den mindste detalje omkring holdet. Altså på trænere, der har med det fysiske, og så har vi mentaltrænere. Så har vi in-game ting med sådan en som André (red. Origen Head Coach). Og så har vi selvfølgelig også hele RFRSH kontoret, så folk kan få hjælp til nærmest alt.

– Der er folk der prøver, at arbejde med spillerne, og jeg tror det giver en form for disciplin. Når man er en del af et større team. Når man er på kontor med et større team. Så er der altså mødetider. Der er visse ting vi skal gøre her. Der er andre folk, som arbejder meget på at du netop kan præstere på scenen.

– Det tror jeg også er en af tingene der gør, at når du så sidder hernede, så tager du det også virkelig seriøst. Og hvis der er noget der går galt, så kan du godt lige reset, og sige: “Hey! vi har trænet det her. Vi har snakket om det. Fejl sker. Hvad gør vi?” Man får en indre lille Kasper Hvidt, inde i hovedet der siger: “Videre, videre, videre. Vamos!” og så bom! Så er de tilbage igen.”

Et nyt Origen med håb om dansk verdenssucces

– Hvor hurtigt du kan fikse problemerne, når det går skidt, afgør hvor godt et hold, du kan blive.

Umiddelbart så virker det som en sjov sammensætning af spillere til et stjerne hold. Altså Mithy, der kommer hjem fra USA og TSM. Og så Kold, der måske heller ikke havde haft den bedste sæson i Unicorns of Love. Men det virker som om, du bare har vidst, lige hvad der skulle til, for at spillerne klikker, løfter hinanden op og kan yde deres bedste. Hvordan kan det være?

– Det er faktisk en blanding af mange ting. Jeg vil bestemt ikke tage fuld kredit for noget som helst. Fordi det første, vi gjorde, da vi fik spottet, Kasper og jeg, var at sætte os ned og sige: “Okay, hvad er det for nogle ting, vi gerne vil undersøge ved de her spillere, som vi godt kunne tænke os at få?”

– Jeg kendte heldigvis mange af dem personligt, hvilket gav noget indsigt i, hvordan de er uden for spillet, hvordan de måske kunne reagere i forskellige situationer. Så kommer sådan en med Kaspers erfaring. Interviewer dem – lange gode samtaler. Kasper har en meget unik måde han kigger på tingene på. Fordi han kommer jo fra en helt anden verden end gamer-verdenen. Jeg tror, at til at starte med, så gav det os en rigtig god måde at komme i gang på. Hvad er det helt præcist for nogle spillere, vi vil have?

– Så fik vi så André som vores head coach. Ganske tidligt og det betød så, at nu fik vi endnu en person ind, som også havde nogle meninger, og vi kunne kombinere det hele.

Vi vidste, vi ville have nogle erfarne spillere, nu når vi især skal bo i København. For det er jo noget nyt. Hvis du har en masse unge spillere, kan det måske være lidt mærkeligt og måske lidt for meget for dem at skulle flyve ind hver uge. Så vidste vi også, at vi skulle have nogle spillere, som er kloge og gode til at snakke. Fordi det giver så meget ekstra til et hold.

– I stort set alle esportshold kører du i bølger. Det går rigtig godt, det går rigtig skidt, det går godt, det går skidt. Hvor hurtigt du kan fikse problemerne, når det går skidt, afgør, hvor godt et hold du kan blive. Fordi så kan du hurtigt komme op igen. Så kan du måske endda komme endnu højere. Hvis du finder ud af, hvad dine fejl er.

– Så når vi har en masse spillere, der faktisk har været her i mange år, der er virkelig kloge omkring spillet. Så kan vi sætte os ned og sige, “Okay, jamen hvorfor tabte vi? Bom, bom, bom. Okay, hvad gør vi for at fikse det. Hov, ham der har siddet i den her situation før. Der gjorde vi det her, det virkede rigtig godt.” Så kan vi på den måde ligesom komme ud af vores dårlige situationer.

– Hvilket også er grunden til, at efter starten, hvor vi ligesom fandt ud af, hvordan vi skulle spille, og vi begyndte at klikke – det tager jo tid nogle gange – så vinder vi fem i streg. Så er der den uge, vi taber to kampe. “Okay, hvad gik der galt der?” Fix, fix, fix. Så har vi vundet alt siden igen. Vi formår, at køre de streaks, fordi vi kan løse vores problemer hurtigt. Det var det, vi gik efter. Med folk som ‘Mithy’ som ‘Nukeduck’, ‘Kold’ og så videre. Fordi de ligesom har været prøvet i de der op- og nedture.

Med hensyn til op og nedture; I startede lidt langsomt ud, og det er der intet at sige til. Nyt team, spiller for første gang, første sæson, første split. Men I har forbedret jer ekstremt meget, ekstremt hurtigt. Hvor meget af det skyldes hele RFRSH organisationen og infrastrukturen, der står bag?

– Det er en helt fantastisk blanding af det hele. Fordi, spillerne er nu en del af RFRSH. Så det er 100% dét. Alle de partnere, der kører omkring det. Det er et kæmpe spil mellem så mange mennesker, som skal fungere. Folk har ligesom skullet lære deres roller indefor organisationen. Både spillerne, trænerne, performance-teamet.

– Jeg lover dig ikke, at vi vinder Worlds tre år i streg. Det siger jeg ikke. Bedste hold i europa? Vi tager én kamp ad gangen, og hvis vi ender med at vinde det hele, fantastisk. Men det op til os, at præstere hver gang.

– Det er helt unikt, at du kan sidde inde på et kontor og sige “nu har vi det her problem – hov vi har lige ham der, han er forresten ekspert på det.” Så ved vi, at når dét sker, så har vi ham der. Du formår at sætte et sammenspil op, som jeg føler, vi formår at gøre ganske hurtigt nu. Det er rimelig struktureret med, hvem står for hvad.

– Så har vi også nogle gange Astralis-drengene. De kommer tilbage og er der og kan hjælpe med nogle ting. Spillerne kan ligesom få noget fra dem. De har jo siddet i så mange store turneringer, og præsteret. Det jo det det hele handler om. Det er jo hvordan du præsterer, når det hele gælder, og der er de nok de bedste.

Det må man jo side at de har. Tror du på at successen med Astralis kan genskabes med Origen, og at vi måske kan få et danskejet hold, der står i spidsen for Europa i League of Legends?

– Det tror jeg. Fordi strukturen omkring Astralis er dét, vi arbejder ud fra. Nogle af de største styrker Astralis har er ting som diciplinen, som hvordan forbereder du dig. Det er ting, som vi kan lære af. Det er ting, som vi måske også kunne komme med vores egne vinkler på fra League of Legends. Så kan vi lære fra hinanden.

– Jeg føler at vi med vores infrastruktur kan tage rigtig mange af de ting, der har været med til at gøre Astralis så fantastiske, og så kan vi gøre det samme i League of Legends. Jeg lover dig ikke, at vi vinder Worlds tre år i streg. Det siger jeg ikke. Bedste hold i europa? Vi tager én kamp ad gangen, og hvis vi ender med at vinde det hele, fantastisk. Men det op til os at præstere hver gang.

‘Deficios’ rejse i League: Fra spiller til caster til general manager

– Det er jo en relativt lille del af mit liv, som faktisk er blevet klemt ind i den her esportsverden nu. Så det hele går meget hurtigt synes jeg.

Nu vil jeg gerne lidt mere over i den personlige boldgade. Du har haft en fantastisk rejse her på LEC. Du startede jo i sin tid som support for Copenhagen Wolves. Kan du fortælle lidt om den rejse og hvordan, det er at være havnet der, hvor du er nu?

– Det er stadig mærkeligt på mange måder, fordi at det føles som om, det er 20 år siden, at man gik i gang. Men det er det jo slet ikke. 2013 var da vi kom ind i LCS, da det kom ud for første gang med Copenhagen Wolves.

– Det var ligesom det, der kickstartede hele karrieren. Det er jo faktisk ikke så lang tid siden. Det er jo en relativt lille del af mit liv, som faktisk er blevet klemt ind i den her esportsverden nu. Så det hele går meget hurtigt, synes jeg. Jeg føler altid, når det er jul igen, at “nåh, så sluttede det år! okay det var da hurtigt! hvad sker der nu?”

– Men det har været en rejse, hvor jeg er blevet tilbudt nogle muligheder, som jeg så har valgt at tage og tænkt: “Det kan jeg ikke finde ud af, men lad os springe ud i det alligevel!”. For eksempel som at blive kommentator. Det kunne jeg ikke finde ud af i starten, men jeg tænkte, at hvis jeg ikke prøver, så kommer vi jo ingen vegne med det her! Det lykkedes jo så heldigvis. Fantastisk situation at være i. Mange gode muligheder, som så er blevet taget og udnyttet.

– Det er det samme, jeg gør her. Har så mange ting, jeg selv, RFRSH og Origen gerne vil opnå. Der er ikke andet for os end at sige, “Okay. Her er én milliard ting. Vi starter fra starten. Så kører vi afsted. Bom, bom, bom”, og så håber vi til sidst, at vi ender der hvor vi gerne vil være.

Fantastisk arbejdesmoral synes jeg godt nok. Det er jo interessant og spænderne, at du har været igennem så mange ting. Vi savner dig lidt på kommentator sporet nogle gange. Det har været fantastisk at få inkorporeret så meget dansk humor på caster-desken. Jeg synes, at det er vanvittigt nogle af de ting, som du er sluppet af sted med. Er du nogensinde kommet i problemer på grund af det?

– Tydeligvis ikke i store problemer. Eftersom jeg har castet i en del år. Der har været nogle få gange, hvor ens chef kommer ind, lidt grinende, så man ved godt det ikke helt galt, og siger: “Så har vi gjort det! Og så videre.” Men der har ikke været nogle af dem hvor man tænkte, Hov, dét der skulle jeg slet ikke have gjort.

– Lige da jeg startede, der blev der lige sagt F-ordet lidt for mange gange.

When your mouse is fucking up” kan jeg huske der var noget med. Så sagde Joe Miller. “You get one of those!”

Se det omtalte klip her.

– Så jeg kunne lidt stå alene der, med pølsen, og vifte den lidt frem og tilbage.

– Ja, den sad lige lidt for meget derinde. Men heldigvis efter første split kom jeg af med de fleste. Så blev det bare sådan lidt en joke om, at jeg sagde det hele tiden. Selvom jeg faktisk ikke havde sagt det i ret lang tid. Men det var en af de ting, hvor jeg tænkte, “okay, det skal jeg lige fikse.”

– Men heldigvis med humoren, der er det fantastiske med League of Legends jo selvfølgelig, at vi har så stort et community. Vi har folk, der ser ud til at elske rigtig mange ting omkring LCS og LEC nu og spillet og kommentatorerne også. Så når de lærer en at kende, så kan de følge med i de ting, man laver. så lige pludselig er det sjovt med det danske.

– Det kan være at hvis jeg gjorde det på dag ét, så tænkte de nok: “Det var noget mærkeligt noget,” men når man så ligeså stille og roligt kommer ind i det, så lærer de, at okay, det er altså hans brand. Blandt andet at han er den danske caster. Der var jo ikke så mange. Så jeg kunne lidt stå alene der med pølsen og vifte den lidt frem og tilbage.

Jeg synes ihvertfald, at de mest underholdene kampe har været dem som du har kommenteret. Det har været dejligt at høre alt din humor. Og den der banter, som du og ‘Quikcshot’ har. Det jo helt fantastisk.

Den savner jeg også. Det er svært, når man forlader et job, som man egentlig synes var helt fantastisk. For det andet job som også er fantastisk. Det er sådan lidt, arh, hvis man bare lige nogle gange kunne gøre begge ting. Men fokus skal være på Origen og RFRSH. Så må vi se, om ‘Quickshot’ og jeg kan caste et eller andet sammen i fremtiden.

Jeg forstår du har boet her i Berlin mens du var caster. Hvordan er det så at komme tilbage til Danmark?

– Dejligt! Jeg er så dansk. På så mange måder. Surprise!

– Jeg kommer fra Skanderborg. Har altid elsket Danmark – på alle måder. Nu prøver jeg noget nyt, fordi jeg bor på Sjælland nu. Som jyde er det jo næsten et andet land, når man flytter derhen. Når man så sidder på kontor, nu er det med en masse københavnere, så skal man lige lære nogle ting med accenter. Så får jeg lidt at vide, jeg er lidt for jysk.

– Hjem til Danmark! Det har været dejligt, og det nyder jeg virkelig.

– Det er også noget af det, som jeg tror gør, at Origen virkelig kan vokse sig stort.

Det er dejligt at høre. Vi er rigtig glade her på Slash Esport, for at du er kommet ind som General Manager. Fordi hvis nogen kan løfte den opgave, så det dig.

– Altså, ikke alene. Jeg har en masse idéer. Jeg tror, halvdelen af dem bliver nok skudt ned. Men jeg er ihvertfald meget glad for at få lov til at være en del af det her. Især nu, hvor vi har Origen-brandet som er så kæmpe stort. ‘xPekes’ brand, du ved. Det fantastisk, at kunne få lov til at arbejde sammen med ham. Spillede mod ham dengang. Elskede at hænge ud med ham. Så splittedes vores veje lidt da Origen ligesom forsvandt, og jeg var kommentator. Men nu er han tilbage. Det helt fantastisk.

– Men også bare den der maskine man kommer ind i. Det var én af de ting hvor jeg tænkte: “Okay, nu tager jeg altså springet” og stopper som kommentator. Fordi nu har jeg den her unikke mulighed med den her organisation – med RFRSH. Hvor jeg tænkte, det her, det er mennesker med erfaring. Astralis. Der har opnået så fantastiske resultater. Fremtiden. Kan vi gøre det samme? Det klikkede. Og jeg tænkte, dét her er gruppen, man skal arbejde med!

– Da jeg så er kommet ind i det der maskineri nu, hvor der er så mange folk der er eksperter i forskellige ting. Så man skal aldrig bare komme ind og tænkte, nu sidder jeg bare her. Hvordan gør jeg det her? Det kan jeg ikke finde ud af. Man kigger bare lidt rundt. Dét der, nå derovre, der var lige en person derovre. Så går man over og begynder at snakke lidt om det. Så finder man nogle fede løsninger. Det synes jeg er helt fantastisk.

– Det er også noget af det, som, jeg tror, gør, at Origen virkelig kan vokse sig stort.

Ja, vi kan ihvertfald godt se potentialet. Så måske lige en sidste ting. Hvor kommer pølse-memet fra? Jeg synes jeg har hørt det hos Sp4zie? Men jeg er ikke helt sikker.

– Ja, jeg vil faktisk give kredit til ham. Fordi, i 2014. Nej, 2013! Der var jeg til Worlds som spiller for at lave interviews og analyst desk og sådan nogle ting. Det gik fint nok, og folk snakkede lidt om det. Jeg fik lov til at lave finalen, hvor jeg sad og lavede caster desk. Pick and ban. Det var totalt sindsygt. Det gik fra at være ingenting til dét. Så blev jeg sparket, ud da kampen startede.

– Han (red. Sp4zie) valgte så at lave en masse jokes omkring det. Og fordi han er svensker, så synes han sikker det var mega sjovt at sidde med pølse og sådan noget som dansker. Og den ramte bare. Lige med det samme. Så det faktisk ham, der startede det hele. Men så kunne man jo se hvor populært det var, og så pludselig det næste event, så kommer folk op til mig og siger: “Pølse!”, så var jeg sådan lidt: “Jamen så kører vi med den! Nu kører pølse!” Så gik den bare derud af.

Du kan se videoerne der skabte pølsememet her og nedenunder.

Så en aller aller sidste ting. Nu står i jo til at komme med i playoffs. Hvad er ambitionerne så herfra?

– Ambitionerne herfra er: at nu skal vi se, hvor vi ender i regular season. Vi ved, vi er i playoffs. Vi vil jo hjertens gerne have den andenplads. Men den kræver jo, at Vitality taber en kamp. Hvis de taber en kamp, så kan vi måske komme op og tie dem, og så forhåbentlig kan vi slå dem og få den andenplads! Det kunne være fantastisk!

– Det er ligesom målet lige nu. Vi satte det lidt som mål da vi startede. Vi vil gerne i playoffs i første split. Det kunne være fedt. En god start. Så bygger vi fundamentet rundt om det. Nu, når vi er i playoffs, så føler jeg, det her hold i en BO5 har rigtig meget at byde på. Det vil jeg bare rigtig gerne se, om det faktisk er sandt, at vi kan være et af de bedste BO5 teams. Så eventuelt se hvor langt vi kan komme.

I har ihvertfald potentialet og erfaringen med jer, til best of fives. Det tror vi på!

For en der har valgt et nick der på latin betyder, ‘at fejle’, så klarer Martin ‘Deficio’ Lynge det nu ret godt.

31 Shares