Inden finalerne: Recap af ESL Pro League slutspillet

Trods flotte indsatser fra både Optic og Heroic, må vi nøjes med at se forhåndsfavoritterne til semifinalerne, Astralis og FaZe Clan, repræsentere de danske farver ved ESL Pro League i Dallas.

Heroic leverede en – ja, undskyld – heroisk indsats, da det delvist danske hold forsøgte at spille sig videre til runde tre i upper bracket.

Forinden var NRG Esports blevet slået 16-6, og i runde to ventede Natus Vincere, der med s1mple på holdet vandt første map 16-11. Men Heoic kom tilbage og fik sikret andet mad med 16-13.

Trods en hård start på tredje map, kom Heroic igen tilbage, og det lykkedes endda at presse NaVi ud i overtid. Men så ville ukrainerne ikke lege mere, og de lukkede kampen 19-16.

I lower bracket slog Heroic meget overbevisende Cloud9 2-0, men mousesports var desværre endestationen for Nikolaj ‘niko’ Kristensen og Patrick ‘es3tag’ Hansen, da danskerne tabte 16-9, 16-14.

Astralis deler øretæver ud

Som bekendt stillede Optic for første gang til ESL Pro League-finalerne med et rent dansk hold. Og de lagde ud med at få en gedigen – og forventet – øretæve af Astralis på 16-3, som sendte Optic ned i lower bracket.

Her fik danskerne til gengæld vind i sejlene. Først mod svenske Ninjas in Pyjamas (16-7, 16-14), og dernæst mod tyrkiske Space Soldiers, som blev kørt over 16-4, 16-5.

I lower brackets tredje runde ventede SK så. Og selvom danskerne gav brasilianerne kamp til stregen, vandt første maps og langt hen ad vejen var velspillende, måtte de forlade turneringen inden semifinalerne. SK Gaming vandt kampen 14-16, 16-6, 16-13.

Astralis og Faze kan senest mødes i semi

Faze blev det første hold, der sikrede sig en playoffplads, da de i gruppe A vandt først over Cloud9 og dernæst mousesports. Men på grund af nederlag i runde tre til NaVi, må Faze ud i en kvartfinalekamp mod SK Gaming, mens NaVi går direkte i semifinalen.

I gruppe B stod Astralis i samme situation som Faze; med to sejre over Optic og SK Gaming var holdet videre inden kampen mod Team Liquid.

Her fik Astralis deres tredje 2-0-sejr på stribe, og dermed er danskerne direkte i semifinalen, hvor de skal møde vinderen af FaZe og SK Gaming.

3 Shares