Hagelquist til OB Esport

OB henter Jakob Hagelquist, der tidligere har været på kontrakt i Randers FC eSport.

Pressemeddelelse fra OB Esport.

Truppen er nu fuldtallig for OB Esport til den kommende sæson af eSuperligaen, der starter den 26. februar. Jakob Hagelquist er ny mand i truppen, der også består af holdkaptajn, Claes ”Keglekongen” Hansen og Andreas ”ASChampen” Storr.

Jakob Hagelquist er 19 år og kommer fra Hinnerup nord for Aarhus. Han har tidligere opnået en top-100-placering i FUT Championship, og Esport Manager, Jens Martinus Pedersen, ser Hagelquist som en rolig og fattet spiller, der er i besiddelse af en ekstraordinær vindermentalitet.

– På FIFA-scenen er Jakob Hagelquist relativt ukendt, men han vandt blandt andet en turnering i Randers, som skabte stor opmærksomhed om ham. Jeg vil kalde ham tålmodig og analytisk, og det kommer også til udtryk i hans tilgang til spillet. Han er for god til at sidde på bænken, så det bliver spændende at følge hans udvikling i de kommende måneder, siger Jens Martinus Pedersen.

Jakob Hagelquist har tidligere repræsenteret Randers Esport, men efter de hentede den forhenværende
verdensmester, Al Bacha, til truppen, kom han ikke i kamp for klubben.

3 Shares