Super start: Flames rykker op i Alpha Division

Copenhagen Flames’ fornyede roster formåede lige at sikre sig en plads i Alpha Division ved første spilledag af Global Loot League.

Det var med det yderste af neglene, at Copenhagen Flames klarede cuttet til Alpha Division i GLL, Global Loot League, onsdag aften.

De bedst placerede otte fra Bravo Division rykker op i Alpha, og efter fem maps blev holdet netop nummer otte.

I sidste spil må Flames klare sig uden nyhentede Kim ‘sLIM’ Nygaard, da han ikke kan forbinde til serveren.. Holdet slutter mappet på en skuffende 16.-plads, og de tror på det tudspunkt, at det er slut, fortæller holdejer Steffen Thomsen til Slash Esport.

Men da de forinden lå nummer fem, og noiizE og Hamster laver to kills er det lige netop nok til at holde sig i top-8, og de skal derfor spille runde to i Alpha.

Placeringen må især tilskrives det meget flotte antal kills, som holdet har hentet. 31 er hele fire mere end nummer to i divisionen.

Mens det gik godt for Copenhagen Flames, måtte et andet dansk hold tage turen den anden vej.

Lumber Mill var på forhånd kvalificeret til at spille i Alpha men en samlet 15.-plads sender dem ned i Bravo.

2 Shares