Astralis vinder Esports Championship Series sæson 5

Artiklen starter under annoncen
Det blev en kamp, som var en finale værdig, da Astralis søndag aften vandt ECS Sæson 5 over Team Liquid.

Ni runder skulle vi ind i første map, før Team Liquid viste, hvorfor de overhovedet er berettigede til at stå i ECS-finalen over for Astralis. Ni runder og 9-0 til Astralis.

Men så kom der også kamp i de efterfølgende runder! Måske især fordi Astralis gik lidt til den overmodige side – der var i hvert fald ingen grund til at twistzz vandt den 1-mod-3, som du kan se i videoen herunder.


Meget tættere blev det dog ikke inden pausen, og Astralis var foran 11-4 efter første halvleg.

Vi kom ud til anden halvleg til en pistolrunde, hvor Peter ‘dupreeh’ Rasmussen for alvor viste sine evner. Alene mod Epitácio ‘Taco’ de Melo og Nicholas ‘nitr0’ Cannella hente dupree det første point efter pausen til danskerne. Og det gode spil fortsatte lige indtil game point. Ved 15-4 gik det i stå for Astralis.

For nu var Liquid for alvor vågnet, og stille og roligt begyndte de at hale ind på Astralis. Og faktisk så det lige pludselig ud til, at vi skulle i overtid trods den kæmpe føring. Liquid hentede ti runder i træk – til 15-14 – før Astralis i 11. time fik lukket mappet.

Stærkt spil op til finalen

Holdene var i finalen efter at have være i samme gruppe i de indledende kampe.

Her var Astralis hurtigt videre som ettere efter to sejre over Cloud9 og netop Team Liquid. Sidstnævnte måtte på grund af nederlaget til Astralis ud i en ekstra kamp mod Fnatic, som de vandt 2-0 over.

I semifinalen var begge hold cirka lige suveræne. Liquid med 2-0 over NRG Esports, og Astralis gjorde det samme med FaZe Clan.

Dust 2 i map 2

Det lykkedes for Team Liquid at holde momentum fra slutningen af første map. Trods et tabt pistolrunde vandt amerikanerne de efterfølgenden runder, og inden vi fik set os om var Liquid foran med 10-2 på Astralis’ valg af map.

Det spillede i det hele taget ikke rigtigt for danskerne, men mod slutningen af halvlegen fik de lidt bedre fat, og holdene gik til pause 10-5.

Hvordan Astralis vandt pistolrunden forstår denne journalist ikke for alvor endnu – men Magisk har en del af skylden. Tre kills hentede han, og da hans modstandere samtidig formåede at skyde forbi hans ryg adkillige gange, så tog Astralis også denne halvelegs første point.

Og stille og roligt hentede Astralis det tabte. Der blev spillet klogere, og selvom et par af runderne blev købt en tand eller to for dyrt, så kom Astralis op på 10-10.

Men ingen grund til at stoppe der. Så Astralis fortsatte. Først ved 14-10 fik Team Liquid et enkelt point, men Astralis tog runden efter, så så var økonomien for alvor imod Amerikanerne.

Det lykkedes dem da heller ikke, og så kunne Astralis tage de sidste to. 16-11 på Dust 2, og Astralis vinder 250.000 dollars – eller godt halvanden million danske kroner.

 

0 Shares