Acer Predator XB271HU Gaming Monitor

Opsummering

Acer Predator XB271HU Gaming Monitor

Godt:

  • Nem ibrugtagning
  • Lækkert design
  • Knivskarpt billede
  • G-sync

Skidt:

  • Dårlige højtalere
  • Dyr

Konklusion:

Predator XB271HU er en fantastisk skærm på næsten alle punkter: design, funktioner og billede er i top - men prisen er desværre stadig for høj.

Karakter:4.5 stjerner

Læs hele anmeldelsen herunder.

Acer har i løbet af de seneste år  etableret sig som et af de største og bedste mærker indenfor computerskærme. Om du er fotograf, grafiker eller gamer, så har du uden tvivl overvejet en Acer-skærm på et tidspunkt, og her ser vi på en af firmaets mest populære produkter: Predator XB271HU Gaming Monitor.

Skærmen tilhører Acers XB1-serie, der omfatter både skærme med TN-panel og med IPS-panel, samt i forskellige størrelser og i forskellig opløsning. Den udgave, vi har testet er med IPS-panel, 27 tommer skærm og en opløsning på 2560×1440.

Predator XB271HU
Billedet på Predator XB271HU er helt igennem imponerende

På papiret ser Predator XB271HU super imponerende ud med, med både Nvidia G-Sync, en responstid på 4 ms og refresh rate på op til 165hz – men én ting er, hvad der står i specifikationerne, noget helt andet er selvfølgelig, hvordan det fungerer i praksis. Så lad os se på det.

Elegant gæmpe
Acer har gjort det exceptionelt let for dig at komme i gang med din nye Predator XB271HU-skærm: Foden samles og sættes på skærmen helt uden værktøj, og du får nem adgang til  strøm- og signal-kabel, fordi du hurtigt kan rotere skærmen, så den står på højkant. Skærmen kan tilsluttes dit grafikkort med HDMI eller DisplayPort.

Vil du hellere bruge dit eget vægbeslag eller en monitor-arm til skærmen, kan du også sagtens det:  Predator XB271HU har huller til beslag, der passer med VESA 100×100-standarden, som de fleste ophæng og beslag også bruger.

Predator XB271HU
Skærmen kan vendes på højkant, hhvilket blandt andet giver nem adgang til stik

Vil du gerne bruge  Predator XB271HU i to- eller tre-skærms-opsætning, er skærmen også særdeles velegnet til det, da kanterne i siderne og foroven kun er få millimeter tykke. I det hele taget er det lykkes Acer at få denne store skærm til at virke super elegant – lige med undtagelse af foden, der er ret klodset, men den skal jo også kunne stå fast.

Du får håneretten
På fronten af  Predator XB271HU, i nedeste, høre hjørne, finder du fem knapper. Det er dem, du bruger til at justere mange af indstillingerne for skærmen. Her kan du slå Game Mode til og fra, aktivere overdrive, justere lydstyrken i de indbyggede højtalere, vælge input  og justere lys, kontrast farver og meget mere.

Det er også inde i disse menuer, at du finder indstillingerne for at overclocke skærmen til at have en refresh rate på op til 165Hz. Dette er naturligvis på brugerens eget ansvar, og personligt synes jeg ikke, det gør den store forskel – men det giver dig selvfølgelig håneretten, hvis alle dine andre venner kun kører med 144Hz.

Predator XB271HU
På bagsiden finder du alle dine strøm- og signal-stik

Desuden kan  Predator XB271HU fungere som en mindre USB-hub, hvis du tilslutter skærmen med et USB-type B stik på bagsiden. Så har du pludselig fire ekstra USB 3.1-stik ved hånden – to bagpå og to på siden af skærmen. Skærmen har også “USB charge manager”, der kan slås til inde i skærm-menuen, og som gør at din telefon fortsat kan oplade fra USB-porten selvom skærmen er slukket.

Fantastisk, men dyr
Predator XB271HUs billede er helt fantastisk. IPS-panelet gør, at farverne fremstår mere levende og strålende end du ser på et TN-panel, og opløsningen på 2560×1440 gør at billedet står helt skarpt. Særligt ved atmosfæriske spil er det her en meget imponerende oplevelse – prøv fx en tur i The Witcher 3, bare for at se, hvor godt det kan se ud.

Skærmens 144Hz (eller 165Hz, hvis du har lyst) refresh rate  sikrer en ekstra flydende oplevelse og Nvidia G-sync hjælper desuden med at gøre din oplevelse helt fri for tears og gør din gaming endnu mere smertefri. Min eneste klage over Acer Predator XB271HU er, at de indbyggede højtalere er ret dårlige. Måske skal man heller ikke forvente for meget af et par skærm-højtalere, men jeg synes nu godt, Acer kunne have gjort et ægte forsøg til den pris, de tager for skærmen.

Predator XB271HU
Acer kunne godt have lavet lidt bedre højtalere til prisen.

Generelt er Acer  Predator XB271HU en af de bedste gaming-skærme på markedet lige nu. Vil du kun bruge din skærm til at spille PUBG på konkurrence-niveau, skal du måske overveje  Predator XB271HUs tvillinge-skærm XB271HUA, der har et TN-panel med lavere responstid, men vil du også gerne se film og lave andet på din skærm, er det værd at overveje, om du vil give de ekstra penge for IPS-modellen.

Fordi den er altså stadig ret dyr. Når man tager i betragtning at skærmen blev lanceret i 2015, og at der nu findes 4K-skærme på markedet, er det svært helt at forstå prisen. Læg dertil at du bliver nødt til at investere i et headset eller et par højtalere, fordi kvaliteten af de indbyggede højtalere er for dårlig… ja, så er det en del penge, det løber op i.

1 Shares