Danskerne må vente – men vi er klar til Majoren

Artiklen starter under annoncen
Challengers Stage, Legends Stage, Champions Stage. Tre afdelinger, hvor spændingen kun stiger, og vi er lige kommet i gang.

En af årets mest omtalte Counter-Strike: Global Offensive-turneringer er netop gået i gang. Over de næste 18 dage skal vi se noget af det – forhåbentlig – bedste CS:GO i lang tid.

Intel Extreme Masters i Katowice er kendt for stemningen, hvor det polske hjemmepublikum virkelig forstår at få alle man op ad stolene.

Og så er det kendt for overraskende resultater. Vi får næsten altid en underdog at se, som går meget længere, end forventet.

De tre stadier

Vi lægger ud med New Challengers Stage. Det er her, vi skal have sorteret de sidste fra, inden det for alvor bliver spændende (læs: inden danskerne skal i kamp).

Hele 16 hold skal ud i en række bedst-af-1-kampe, hvor man spiller, indtil man enten har tre nederlag eller tre sejre. Førstnævnte tager hjem, sidstnævnte går videre til næste stage.

Som er: New Legends Stage. Og det er egentlig her, hovedturneringen begynder, selvom hypen selvfølgelig allerede er stor fra i dag.

Det er i New Legends Stage at de fleste storhold træder ind i turneringen, og det er her, Astralis kommer med. Du kan læse mere om hovedturneringen her på Slash Esport, når vi nærmer os den.

Sidst ligger New Champions Stage. Det er slutspillet, hvor vi skal have fundet vinderen af dette års Major i Katowice.

En enkelt dansker med fra start

Når der ovenfor står, at danskerne træder ind i New Legends Stage, så er det faktisk med en enkelt undtagelse.

Jacob ‘Pimp’ Winneche er nemlig klar i analysedesken, så vi er i sikre hænder, når kampene skal diskuteres efterfølgende.

 

6 Shares