Dag 3 i Krakow: karrigan og Faze tidligt hjem, Astralis og North solidt spillende

Efter gårsdagens fejl og komplikationer var fokus tilbage på spillet på tredjedagen af PGL Major Krakow 2017.

Ti ud af 11 danskere er videre ved årets anden major. Men højest overraskende må Finn ‘karrigan’ Andersen tage en tidlig billet, efter han og holdet Faze Clan – der var andenseedede – tirsdag eftermiddag tabte den tredje kamp i træk.

I swiss format betyder tre nederlag nemlig, at man er færdig ved turneringen.

Læs også: Klar til årets anden major i Counter-Strike? Bliv klædt på her

Dagens skæve

Siden SK Gamings Marcelo ‘coldzera’ David vanvittige spil mod både Astralis og Penta har internettet haft en fest med at foreslå regelændringer, der kan gøre det hele lidt mere fair.

Dette møde (billedet) var egentlig mellem spillerne, der aftalte ikke at bruge en fejl i spillet.

Læs også: Så snakker vi ikke mere om den fejl: Et par ridser i lakken ved Polens Major

Men i kommentarsporene på sociale medier blev det hurtigt til et møde om, hvad man skulle gøre ved coldzeras dominans. Skal han helt spille uden computer? Eller hvad med at give ham shrouds-setuppet? (Cloud9-spilleren havde spillet en kamp uden grafikdriver).

Dagens overraskelse

Big er videre efter tre sejre i tre kampe. Og ikke bare det. Undervejs har de slået storholdene Faze og SK Gaming.

Den var der vist ikke mange, der havde kaldt inden turneringen.

Danskernes dag

Det blev som bekendt til den kortest tænkelige turnering for Finn ‘karrigan’ Andersen. Både karrigan og resten af holdet spillede under niveau, og samlet set var det altså ikke nok til at gå videre til de næste dage. Det på trods af, at holdet ikke mødte et eneste top 10-hold.

Læs også: Sådan gik det danskerne ved første dag i Polen

Anderledes positivt ser det ud for de to rent danske hold.

North måtte i overtid, men det piller ikke ved et flot resultat mod mousesports, som danskerne slog 15-19. Holdene skiftedes til at føre gennem kampen. Ved 8-12 så det godt ud for North, men mousesports hentede seks runder i træk til stillingen 14-12. Mousesports havde også to matchpoint, som North indhentede, og i overtid vandt North fire runder i træk og dermed kampen.

I dagens sidste danskerkamp kom Astralis tidligt under pres fra fnatic, der var foran 10-5 ved pausen, men som som counter-terrorister tog Astralis de første syv runder i streg. Fnatic fik vendt momentum og kom op på 14-13, men igen tog Astralis fat og sikrede kampen med tre runder i træk til 16-14. Peter ‘dupreeh’ Rothmann blev kommentatorenes kampens mest værdifulde spiller (MVP).

Resultater fra dag 3

 Vega Squadron –  PENTA
14-16 (Mirage)
 Flipsid3 Tactics –  Faze
10-16 (Mirage)
 mousesports –  North
15-19 (Cobblestone)
Natus Vincere –  Immortals
10-16 (Overpass)

 G2 Esports –  Cloud9
19-17 (Cobblestone)
 Fnatic –  Astralis
14-16 (Nuke)
Gambit Gaming –  Virtus.pro
16-11 (Train)
SK Gaming –  BIG
14-16 (Inferno)

Stilling
Hold Resultat
Gambit Gaming 3-0
BIG 3-0
SK Gaming 2-1
Virtus.pro 2-1
Immortals 2-1
North 2-1
Astralis 2-1
G2 Esports 2-1
Natus Vincere 1-2
Cloud9 1-2
Fnatic 1-2
Flipsid3 Tactics 1-2
mousesports 1-2
PENTA 1-2
Faze 0-3
Vega Squadron 0-3
0 Shares