Copenhagen Games rykker udendørs

Artiklen starter under annoncen
De er officielle partnere med Comic Con og Games Con i hele Europa, og nu er Lasergame også kommet til Copenhagen Games.

Der har været nærmest rekord-godt vejr under Copenhagen Games 2019, og mens mange har sat sig på græsset uden for Lokomotivværkstedet i Sydhavnen, så spiller andre laser games på den store bane, der er sat op til anledningen.

Cirka 350 deltagere, vurderede ejer af Lasergame Group, Benjamin Huss, at der lørdag eftermiddag var løbet ud på banen, og det til trods for, at det var overordentligt svært at få øje på den gratis aktivitet uden for hallen.

Fem af deltagerne stod Slash Esport for. Undertegnede tog en enkelt tur på banen, mens vores to udsendte med videokameraer, Daniel Manane og Olivia Alleslev begge var i krig to gange.

Brændte fars garage af

Ideen til at laver laser games fik Benjamin Huss og hans bror tilbage i 2004, hvor brødrene var henholdsvis 15 og 22 år gamle. Og ingeniører var de ikke ligefrem.

– Altså, vi skulle jo lave nogle våben! Og vi havde ikke sådan rigtig styr på det, så vi brændte halvdelen af vores fars garage ned en dag, griner Benjamin Huss.

Siden kom der folk til med bedre faglig viden om teknikken, og derfra kørte det.

slashesport dk copenhagen games rykker udendoers
Foto: Lasergame Danmark Facebook
Fra da computerspil var yt

Egentlig er den revolution, som gaming og esport har fået, ikke noget, der lå i brødrenes planer.

– Nej, det havde vi ærlig talt ikke set komme. Vores slogan “Dont’t play games, be a part of them” stammer fra en tid, hvor det netop var teenagere, der sad alene på værelserne og spillede Playstation. Bare for 3-4 år siden, var det nemmere at sige til far og mor; din søn skal da ikke sidde i en kælder og spille computer.

Udviklingen er som bekendt gået i en retning af en langt bredere accept af både gaming og esport, så hvorfor skal man gå ud på græsset, når man har betalt penge for at spille computer i påsken?

– Jeg har en overbevisning, at det går hånd i hånd. Det er ikke fysisk hårdt at sidde koncentreret foran en computer i 4-5 timer, men der er mentalt hårdt. Det er her, vi har vores berettigelse. Folk kan komme ud og brænde noget energi af imellem turneringerne – og så er luften lidt bedre ude end inde, haha!

Partnere med Comic Con

Lasergame Group er officielle partnere med både Comic Con og Games Con i Europa. Og der er opmærksomheden lidt større, end den har været i denne påseferie.

– Når vi er til Comic Con i Tyskland, så er der 100 meter kø til laser game fra det starter, til det slutter. Det er noget lidt andet her, siger Benjamin Huss.

Mange deltagere ved ikke, at der er her, og endnu flere ved ikke, at det er gratis at være med. For Lasergame er betalt af Copenhagen Games for at være der.

– Jeg får det samme for at stå, her uanset om vi selv skal gå rundt og gøre folk opmærksomme på, at vi er her, eller ej. Men det er da sjovere, hvis jeg kan få lov at lange våben over disken hele dagen, siger Benjamin Huss

Han fortæller, at de rigtig gerne vil komme igen til næste år.

– Men så er vi også blevet klogere på, hvad der fungerer til eventet, og hvad der ikke gør. Man er nødt til at være lidt proaktiv fra arrangørernes side – ikke kun for os, men helt generelt – for at fortælle om de mange muligheder, der faktisk er under Copenhagen Games.

36 Shares