Bekræfter North-spillerne femtemanden her?

Har North Academy fundet deres sidste mand? Bedøm selv.

Opdatering: North bekræfter nu officielt, at Johannes ‘b0RUP’ Borup bliver sidste, faste mand hos North Academy.

Der har været usikkerhed om, hvem der skulle have den sidste plads hos North Academy, efter holdet for et par uger siden valgte at skille sig af med Nicolai ‘glace’ Jensen og Frederik ‘LOMME’ Nielsen på grund af dårlige resultater de seneste måneder.

Den første afløser er fundet. Det blev Dennis ‘sycrone’ Nielsen, der dermed ikke fik mere end nogle få dage hos Fragsters, som han lige havde skiftet til.

I dag deltog to af spillerne, Daniel Mertz og Nicklas Gade i Medianos nye podcast 1tap, der dækker Counter-Strike: Global Offensive med danske øjne.

Og de kunne afsløre, at den nuværende stand-in Johannes ‘b0RUP’ Borup er kommet for at blive.

– Bare lige for at få på plads, hvem er jeres caller?

– Der er sycrone (Dennis Nielsen, red.).

– Og nu taler vi om, at der har være udskiftninger. sycrone og b0RUP har været stand-ins i et stykke tid. Det er så dem, I kommer til at spille med fremadrettet.

– Ja, det er det.

Mon ikke det betyder, at der er en kontrakt på vej til b0RUP?

Du kan høre første version af 1tap Scope lige her.

0 Shares