‘Agge’ til North – Nyt FIFA-hold i Parken

En af verdens mest profilerede FIFA-spillere, August ‘Agge’ Rosenmeier skriver kontrakt med North, F.C. København og Nordisk Films esportsorganisation.

Uredigeret pressemeddelelse fra North.

Den 22-årige københavner har tidligere spillet FIFA for Paris Saint-Germain og indtil for nylig for storholdet Hashtag United. Men nu vender Agge retur til København og North, hvor målet er at genvinde titlen som verdensmester.’

– Jeg er stolt og glad over at få muligheden for at udvikle mig som FIFA-spiller hos North. North tilbyder top-professionelle rammer, og de har i øvrigt samme ambitioner som mig – min ambition er at blive verdensmester igen. Derfor er det et perfekt match, siger August “Agge” Rosenmeier.

– Jeg har fået masser af erfaringer ved at spille i udlandet, og jeg har vundet verdensmesterskabet. Nu er målet at forbedre mig endnu mere og genvinde titlen, siger August “Agge” Rosenmeier.

Agge får fast base i Telia Parken, hvor han dagligt skal træne op mod store turneringer.

Jeg er stolt og glad over at få muligheden for at udvikle mig som FIFA-spiller hos North. North tilbyder top-professionelle rammer, og de har i øvrigt samme ambitioner som mig – min ambition er at blive verdensmester igen. Derfor er det et perfekt match, August “Agge” Rosenmeier
Direktør for North, Christian Sørensen, glæder sig over udvidelsen af North-organisationen med FIFA og Agge.

– FIFA som esport er i kraftig vækst. Verdensmesterskaberne så i år en 400 % vækst i antallet af seere, og i alt 29 millioner så med på tværs af platforme. Det er et spil, vi ser store kommercielle muligheder i, siger Christian Sørensen, direktør i North.

– Det her er næste skridt i udviklingen af North som multigame-organisation. Agge er et af de største esportsbrands i Danmark, og det kan vi udnytte overfor nuværende og kommende samarbejdspartnere, siger Christian Sørensen.

  • • August Rosenmeier, Agge, er 22 år
  • • Født og opvokset i København
  • • Tidligere klubber: Bl.a. Paris Saint-Germain og Hashtag United
  • • Verdensmester 2014 (FIWC, officielt VM), 2015 & 2018 (ESWC, uofficielt VM)
  • • Den FIFA-spiller, der har deltaget ved flest verdensmesterskaber
  • • Til daglig skal Agge træne og spille fra Telia Parken
  • • August Rosenmeier spiller desuden i Danmarksserien for B1908
2 Shares