Første to playoffs-finalister fundet

Oven på en ren 2-0 uge, har Singularity og Copenhagen Flames låst sig fast til playoffs.

Artiklen er leveret af League Championship Denmark

Anden sidste uge af grundspillet er nu spillet igennem og vi har stadig en åben første plads i ligaen. Copenhagen Flames, Singularity og Good Game Esport har alle sammen chancen for at slutte grundspillet i toppen.

I ugens første kamp havde vi Bucks Vipers vs Singularity. Singularity vandt igen i to superkontrollerede kampe over Bucks Vipers og dermed fik sikret dem selv pladsen i playoff, imens Bucks Vipers er tvunget til at vinde næste uges kamp mod Horsens for at undgå nedrykningskamp eller i værste situation, direkte nedrykning.

Ugens anden kamp Hobro Vikings vs Serpent Gaming, kæmpede Hobro Vikings for at holde liv i deres chance for at kunne få en playoff plads. Serpent Gaming har haft en hård tid i LCD, hvor det er kun lykkedes at vinde en map hele sæsonen og ugens kamp ændrer ikke på den statistisk, da de måtte se sig selv slået 2-0 igen og forsat i bunden af tabellen.

Hvis Bucks Vipers går hen og får en map sejr i næste uge, er Serpent Gaming sikret direkte nedrykning og skal spille CSD næste sæson.

Tredje kamp, Horsens vs. Good Game Esport forsætter stimen med 2-0 sejre i denne uge. Good Game Esport ser stadigvæk lige så stærk ud som før med deres nye top laner Saltsilden. De trækker den stensikre 2-0 hjem, men de har endnu ikke låst sig fast i playoffs.

Hobro Vikings er præcis 3 point bag dem, som er udenfor playoff pladsen, men på grund af de ikke har spillet hinanden endnu, er der ingen af dem der har en bedre h2h rekord mod hinanden, så det er alt eller intet for Good Game Esport og Hobro Vikings i næste runde, hvor Hobro Vikings er tvunget til at vinde 2-0 for at tage Good Game Esports playoff plads.

Ugens sidste men klart også mest spændende kamp, Wicked Gaming vs. Copenhagen Flames gav os den helt klare favorit til at vinde turneringen efter præstationen der blev vist i denne series 2-0 sejr. På første map viste Copenhagen Flames der altid dominerende stil og sikrede sig en nem sejr. Men på andet map blev de virkelig sat på prøve af Wicked Gaming. I en kamp der ellers lignede Flames’ begyndte Wicked Gaming at vende den rundt, hvor især Linops gik amok.

Med to inhibitors nede, formåede Copenhagen Flames at kæmpe sig tilbage i en kamp der kunne beskrives som 5v4, eftersom Wicked Gaming’s mid Draven havde ingen betydning hele spillet ud. Dermed skubber Copenhagen Flames sig alene op på toppen af ligaen og sikrer sig en plads i playoff. De kan hive førstepladsen hjem i grundspillet i sidste runde ved at 2-0 bundholdet Serpent Gaming.

Husk at se med i næste uge, hvor det er allersidste runde af grundspillet, før vi skal ud i det spændingsfyldte playoffs, hvor alt er på spil! Du kan se LCD fra søndag til onsdag, med det samme kampstartstidspunkt kl. 19:00.

8 Shares