Game of Thrones-forfatter afslører samarbejde med spilfirma

Artiklen starter under annoncen
Det sidste afsnit af Game of Thrones blev sendt natten til mandag, men derfor har forfatteren ikke ligget på den lade side.

George R.R. Martin, der er forfatter på bogserien A Song of Ice and Fire, har på sin blog afsløret at han er konsulent for et videospil der bliver udviklet i Japan.

Han kommer ikke med de store afsløringer om hvad han rolle præcist er eller hvad spiller handler om.

Men et rygte fra marts kan måske kaste lidt mere lys på sagen. Spawn Wave kunne nemlig i en video fortælle om, at japanske FromSoftware er i gang med et stort nyt open world game.

Dark Souls-skaberne

Rygtet omkring et nyt spil fra skaberne af Dark Souls-spillene nævner – ud over, at det også skulle være et Souls game – også, at GRRM er indblandet.

Game of Thrones-forfatteren skulle stå for at skrive historien og skabe verdenen i spillet.

Hvis det skulle vise sig at være sandt, så er det for mange et match made in heaven.

GRRM er ekspert i at skabe en verden og dens historie, og FromSoftware har virkelig haft succes med avanceret gameplay.

Udkommer det?

Nu er det selvfølgelig slet ikke sikkert, at FromSofware er den spiludvikler, som GRRM arbejder sammen med.

Man kan sagtens tænke sig at From Software til E3 prænsenterer Bloodborne 2 eller Dark Souls IV uden, at George R.R. Martin er blandet ind i det.

Som med alt andet, George R.R. Martin rører ved, så er der nok under alle omstændigheder udsigt til ventetid. Han er ikke ligefrem kendt for at spytte bøger ud i lyntempo, og så er det jo slet ikke sikkert, at der udkommer et spil, som han har været inde over.

Dark Souls IV rygtes til at udkomme i 2020.

18 Shares