Vinder af landsdækkende FIFA mesterskab er fundet

Mikkel Lionett tog sejren, da HiFi Klubben i weekenden afholdt finale i den landsdækkende “Husk lyden Cup”

Landet over er der de seneste uge blevet spillet FIFA 18 i turneringen Husk lyden Cup, som HiFi Klubben har afholdt.

Vinderne fra de enkelte butikker mødtes søndag i København, hvor der blev spillet slutspil.

Og det var den sejr, som Mikkel Lionett spillede hjem.

Vinder hjemmebiograf

Det var Mikkel Lionett, der spillede sig til en velfortjent førsteplads og vandt turneringen. Mikkel kan dermed kalde sig for vinder af den landsdækkende FIFA 18 turnering, “Husk lyden Cup”.

– Jeg var virkelig nervøs, men jeg syntes selv jeg klarede det godt til kampen, jeg føler jeg var en smule heldig men jeg er ellers tilfreds med min sejr udover det, fortæller en stolt, Mikkel Lionett fra Amager.

Ud over at kunne kalde sig vinder af turneringen, kunne Mikkel Lionett tage en hjemmebiograf til en værdi af 30.000 kroner med hjem under armen.

Fokus på lyden

Som navnet antyder, så var der ikke bare fokus på en stor skærm at spille på.

I butikkerne var der stillet udstyr op, som enhver gamer nok ville sige ja tak til. Og som Thomas Nielsen, Content Manager i HiFi Klubben, sagde i invitationen til turneringen:

– Alle er velkomne til at kigge ind i en af vores butikker og mærke gåsehuden, når brølet rejser sig fra titusindvis af mennesker. Det er nemlig dét, som er forskellen mellem at se det på TV og at få den realistiske oplevelse i en hjemmebiograf.

14 Shares