Ugen der gik i dansk esport #33: PUBG, The International & ESL One New York

Artiklen starter under annoncen
Har du ikke fået det hele med fra de danske spillere i ugen der gik? Du kan få overblikket lige her.

Endnu en uge er gået, så du kan sædvanen tro få en hurtig opdatering på, hvad der er sket for danskerne rundt omkring på de nationale og internationale esportsscener. Hvis der mangler noget, så skriv endelig til os på FacebookTwitter eller mail. Se tidligere Ugen der gik her.

Kvalifikation til The International

Vi starter med Johan ‘N0tail’ Sundstein og hans hold OG. De tog fredag hul på kvalifikationen til Dota 2-turneringen The International, og de har mildest talt været flyvende siden.

De vandt suverænt gruppespillet med en 7-0 record, så var det nemt videre til playoff-kampene. Her slog OG først Team Kinguin og dernæst i Wind and Rain, inden de igen rendte Wind and Rain i finalen mandag aften.

Her var OG cirka lige så suveræne, som de havde været hidtil. Wind and Rain fik reduceret til 2-1 efter to gode maps af OG, men det var også det tætteste. OG lukkede kampen i fjerde map, og ‘N0tail’ er dermed kvalificeret til The International 2018.

‘N0tail’ var ikke eneste dansker i turneringen. Rasmus ‘MISERY’ Filipsen gk med BlinkPool også videre til playoffs, men her røg de i første kamp ud til Wind and Rain.

Det lykkedes ikke for Singularity Esports og Sebastian ‘Solen’ Kjær at gå videre fra gruppespillet.

I den nordamerikanske division har vi også fået en dansker videre. Andreas Franck ‘Cr1t-’ Nielsen og Evil Geniuses vandt meget overbevisende NA-slutspillet, efter ‘kun’ at have lavet en fjerdeplads i gruppespillet.

Malthe ‘Biver’ Winthers hold Team Spirit spiller i CIS-divisionen, der primært består af gamle USSR-stater.

Holdet gik videre fra gruppen, men tabte to gange i playoffs, hvor der spilles med double elimination. Og begge gange var det Espada, der lukkede ned for Team Spirit. Samme skæbne overgik Entity Gaming fra den sydøst-asiatiske gruppe.

Et videre avancement fra gruppen blev byttet ud med to nederlag i playoffs, og Mikki Mørch ‘HesteJoe-Rotten’ Junget og Danny ‘Noia’ Junget kvalificerede sig derfor ikke til The International i år.

Nordamerikansk kvalifikation til PGI

I Burbank California blev der over weekenden spillet en hel del PlayerUnknown’s Battlegrounds.
12 maps over 3 dage, om at kvalificerer sig til PUBG Global Invitational, der bliver afholdt i Berlin den 25 til 29 juli.

På dansker-fronten var vi fint repræsenteret, med tre stykker.
Cloud9’s ‘Stab’, og Team Dignitas ‘Wookiebookie’ og ‘GustavQQ’.

Vi skulle have haft 2 ekstra med, men Ghost Gamings Sebastian ‘BALLOC’ Berendt og Mathias ‘Turtle’ Nielsen kunne ikke nå at få visum til at spille turneringen.

I stedet havde Ghost Gaming lånt to spillere fra Team EnVyUs og det viste sig at være en vindende opskrift.

Efter otte maps over to dage lå de nummer et inden sidstedagen. Og da top-3 ville kvalificerer sig, så det helt godt ud for Ghost Gaming.

På map 11 fik vi også dansk succes, da ‘Stab’ og Cloud 9 fik en Chicken Dinner. Dermed fik de også sneget sig op i tabellen, så der var en reel chance for at de kunne komme i top-3 på det sidste og afgørende map.

Det skete desværre ikke, så Cloud9 måtte nøjes med en samlet 10. plads ud af 20 hold.
Ghost Gaming endte med at ryge ud som nummer 10 på sidste map og det betød at de blev overhalet i den samlede stilling, og at Team Gates vandt turneringen og de 32.000 dollars.
Ghost Gaming fik en andenplads og HoneyBadgerNation tog den sidste kvalifikationsplads.

Team Dignitas skulle ende med at have de bedst placerede danskere, med en samlet 6. plads. Den kom i hus med en chicken dinner på allersidste map.

ESL ONE New York

North og OpTic mødtes mandag i kampen om en plads ved ESL One New York, og det er nok et opgør, som OpTic ønsker at glemme hurtigst muligt. De to danske lineups spillede nemlig på ingen måde lige op.
OpTic valgte Inferno som første map. Muligvis ud fra en pæn tro på egne evner, da de for bare en ugen siden slog netop North på det map.
North var imidlertid mere end klar på revanche, og de kørte fuldstændig OpTic over 16-0.

På andet map, Mirage, blev det en tand tættere. OpTic kom foran 4-0, men så var det også slut med spændendingen. Kun afbrudt af en enkelt runder tog North de efterfølgende 14, og trods lidt modstand til sidst endte mappet 16-11.

Vinderen af kvalifikationen bliver fundet senere i dag.

Den kommende uge

Mens de amerikanske hold har spillet deres kvalifikation til PUBG Invitational i Berlin færdig, så er det først de europæiske holds tur i den kommende weekend i Leicester. Her er Copenhagen Flames klar med et rent dansk line-up, og vi har også en håndfuld danske spillere fordelt på de andre hold i turneringen.

Og så fik vi lige annonceret, at Rainbow Six Pro League skulle starte sidste uge. Det var en tand for friskt, for det er først på torsdag, at Niclas ‘Pengu’ Mouritzen sammen med det tyske hold Penta skal forsøge at forsvare deres titel.

0 Shares