TwitchCon får besøg af Hasselhoff

Artiklen starter under annoncen
Billetterne til TwitchCon Europe er udsolgt, og nu er weekendens program også klar med blandt andre Baywatch-stjernen David Hasselhoff.

Den 13-14. april samles Twitch-communitet i CityCube, Berlin. Til det første af sin slags i Europa.

Hvis man er Baywatch-fan (og nej, her snakker vi ikke den nye med The Rock og Zach Efron) så er der gode nyheder. Den amerikanske superstjerne, David Hasselhoff, der blev kendt for sin rolle i tv-serien Knight Rider og som den slow-motion-løbende Mitch Buchannon i Bay watch, gæster nemlig europa og TwitchCon.

Her skal han holde en talk om, hvordan han skabte sin karriere som en mangesidig entertainer og vigtigheden ved at bruge sin fantasi til at skabe indhold og oplevelser som kan have en stor indflydelse på publikum.

Spil og musik

The Hoff er ikke den eneste stjerne, der der skal holde en talk i Berlin. Den prisvindende komponist Philip Sheppard, som har lavet musikken til spillet Detroit: Become Human, deltager også.

Han vil tale om, hvordan soundtracks i spil – både nu og før i tiden – har forbundet deres publikum med spillet.

Programmet
  • A Thousand Years of Video Game Music with Philip Sheppard – Lørdag den 13. april, klokken 14:00
  • David Hasselhoff – Søndag den 14. april, klokken 14:00

Udover de to talks vil TwitchCon også byde på gamle kendinger som PJSaltan game show, en karaoke turnering med 20.000 dollars til vinderen og en musikalsk optræden fra Philip Sheppard.

  • Twitch Sings: Stream Star Finals – Søndag den 14. april, klokken 15:00
  • PJSaltan Europe – Søndag den 14. april, klokken 16:30
  • Philip Sheppard Plays Glitch – Søndag den 14. april, klokken 18:00
  • Twitch Yearly Europe – Søndag den 14. april, klokken 19:00

Det er dog for sent at opleve det hele live, hvis man ikke allerede har sikret sig en billet.
Man kan dog selvfølgelig følge med hjemme fra på Twitch.

 

53 Shares