Tillykke ‘Caps’: Vinder Play of the Month

Hver måned laver Esport Awards en afstemning om hvem der har lavet det vildeste spil i esportsverdenen. 

Fredag den 8. marts kunne den danske League of Legends midlaner, Rasmus ‘Caps’ Winther, bryste sig med at være blevet kåret til Esports Awards Play of the Month.

‘Caps’ blev nomineret for sit Baron-stop i LEC kampen mod Excel.

Her går ‘Caps’ ind med sin Akali, ene mand mod fire, i et forsøg på at standse Excel’s Baron forsøg. Det virker, da hele Excel holdet lugter blod og jagter ham op gennem river. ‘Caps’ holder dog hovedet koldt, og formår at få sig to kills inden han selv dør.

‘Caps’ play var ikke blot imponerende rent teknisk, det var også det play der vendte spillet og gav G2 sejren!

Se det vilde spil nedenunder.

Smal sejr over Dota2

Rettelse: Der stod tidligere at ‘Ace’ spillede sammen med ‘Nisha’, det gør han selvfølgelig ikke mere, da ‘Ace’ skiftede fra Team Secret til Ninjas in Pyjamas i september 2018.

Det var kun med to procent flere stemmer at ‘Caps’ kunne tage titlen over ‘Nisha’, der spillede sammen med danske Marcus ‘Ace’ Hoelgaard på Team Secret’s Dota2-hold sidste år.
Udover ‘Nisha’ slog han også Counter-Strike-spilleren ‘Rain’ fra FaZe, der var nomineret for at clutche i en 3v1 situation og endda kun med en pistol.

Esports Awards
Billede: Esports Awards

Helt igennem en god weekend for ‘Caps’ og G2 esport

Som om at prisen for månedensspil ikke var nok, så lykkedes det også G2 og ‘Caps’ at sikre sig førstepladsen i League European Championship (LEC).

Førstepladsen sikrede de sig med en sejr over nummer to, Vitality, i denne kamp fik ‘Caps’ også Most Valueable Player-titlen og er nu oppe på hele seks MVP-titler i sæsonen.

LEC sejren giver dem en plads direkte i vinder-bracket-finalen til LEC Spring Split, hvor der kæmpes om 80.000 dollars til vinderen og en plads til MSI

Du kan se og stemme på dit favoritspil fra februar her.

6 Shares