16-årige ‘stavn’ på prøve hos Heroic

Artiklen starter under annoncen
Heroic kunne i en pressemeddelse offentliggøre at Martin ‘stavn’ Lund er kommet på prøve hos dem.

Den 4. marts blev Asger ‘AcilioN’ Larsen bænket, og polske Filip ‘NEO’ Kubski kom ind på prøve. Han er dog ikke blevet valgt som fast mand og det har altså igen skabt en ledig plads hos det danske CS:GO-hold Heroic.

Den kun 16-årige ‘stavn’ har siden 2016 spillet for Fragsters. Han har siden 1. januar 2019 været på udkig efter en nye klub, da Fragsters stoppede med at eksisterer. Nogle af de gamle Fragster drenge har dog spillet under holdnavnet ex-Fragsters.

Men nu ser det ud til at der er nye muligheder for det unge danske super talent.

– Jeg er super begejstret for at få denne mulighed hos Heroic, især så tidligt i min karriere, fortæller Martin ‘stavn’ Lund i pressemeddelsen fra Heroic.

– Jeg ser frem til at repræsenterer dem (red. Heroic) i flere turneringer i fremtiden og blive en del af Heroic familien.

‘blameF’ bliver ny IGL

Heroics brasilienske træner Luis ‘peachmaker’ Tadeu har også kun rosende ord at sige om danskeren.

– Vi har holdt øje med ‘stavn’ i en del tid nu, og jeg er rigtig glad for kun prøve ham i denne periode, hvor vi samtidg ændrer nogler roller på holdet.

– Vi har senest flyttet ‘blameF’ over som In-Game-Leader, og en spiller som Martin er præcis det, vi mangler lige nu. Hvad jeg ser i ‘stavn’ er et ugnt talent med en lys fremtid, og jeg er glad for at han starter for os, fortsætter ‘peachmaker’.

Den nye lineup for Heroic kommer så til at se sådan her ud, i den kommende tid.

  • Benjamin ‘blameF’ Bremer
  • Patrick ‘es3tag’ Hansen
  • Daniel ‘mertz’ Mertz
  • Martin ‘stavn’ Lund
  • Adam ‘friberg’ Friberg
6 Shares