PewDiePie og Ninja teamer op mod andre onlinestjerner

Artiklen starter under annoncen
Friday Fortnite kom tilbage i slutningen af maj og nu til uge 2 af turneringer får vi et team af to af de største på hver deres platforme, nemlig youtuberen ‘PewDiePie’ og streameren ‘Ninja’.

De to mega-stjerner dækker langt over 100 millioner tilhængere til sammen på Youtube og Twitch.

I første uge af Friday Fortnite turneringen teamede ‘Ninja’ ellers op med ‘Reverse2k’ og fik en tredjeplads, men denne gang teamer han altså op med youtube-stjernen Felix Kjellberg.

Den første uge af denne omgang Friday Fortnite vandt de to NRG-spillere ‘MrSavage’ og ‘BenjyFishy’.

Over 10 millioner så med

Ifølge en af idemændene bag Friday Fortnite, youtuberen Keemstar, var der hele 10 millioner, der så med på de forskellige deltageres streams i uge 1.

Uge 2 er – som uge 1 var det – også spækket med onlinestjerner som nok skal trække deres del af seere til turneringen.

Udover ‘Ninja’ og ‘PewDiePie’ så er der også flere FaZe Clan-spillere klar samt youtuberen ‘MrBeast’, som er mest kendt for donerer store summer penge til streamere.

Følg med

Den samlede turneringsbracket og livestreamet kan findes på UMGGaming.com.

Udover hovedstreamet vil flere af deltagere også streame deres eget point-of-view.

Men hvis man følger på UMGEvents Twitch, så kan en heldig seer vinde 10.000 dollars – det giver FaZe Clan og FaZe Banks nemlig ud til en heldig vinder.

Turneringer starter fredag den 7. juni klokken 22:00.

65 Shares