Onsdag starter New Legends Stage – har challengers en fordel?

Artiklen starter under annoncen
Tirsdag aften deltog undertegnede i 1taps podcast, som du kan høre herunder. Og vi havde fået et spørgsmål inden.

Det var der et par stykker, der gjorde, og et af dem lød:

– Kan I give et bud på 3-0 og 0-3 pick em’s? Tror de hold der har været på scenen har en fordel, så er selv på NRG 3-0 og HR 0-3

Til store turneringer er der heldigvis altid overraskelser, og de største skal tit komme fra de hold, der har været en tur forbi New Challengers Stage, da de bedste hold i reglen træder ind i New Legends Stage.

Du kan høre hele udsendelsen fra 1tap her:

Så måske kan det være en fordel at have slået en smut forbi New Challengers Stage, så man får nogle timer foran skærmen i afgørende kampe – får sig spillet varm.

Det er naturligvis nærmest umuligt at sige noget endegyldig, men vi kan da kigge lidt på statistik fra de seneste majors.

FACEIT Major London 2018

  • 3-0: Team Liquid, Ninjas in Pyjamas
  • 3-1: AstraliscompLexity GamingHellRaisers
  • 3-2: BIG, Vega Squadron, TYLOO

ELEAGUE Major Boston 2018

  • 3-0: Cloud9, G2 Esports
  • 3-1: FaZe Clan, Vega Squadron, Space Soldiers
  • 3-2: mousesportsNatus VincereQuantum Bellator Fire

PGL Major Krakow 2017 (Qualifier i Bukarest)

  • 3-0: mousesports, G2 Esports
  • 3-1: PENTA Sports, Cloud9, BIG
  • 3-2: Vega Squadron, FlipSid3 Tactics, Immortals

ELEAGUE Major Atlanta 2017

  • 3-0: GODSENT, FaZe Clan
  • 3-1: mousesports, OpTic Gaming, Team Dignitas (North)
  • 3-2: Team EnVyUs, HellRaisers, G2 Esports

Okay, det kræver vist lidt forklaring.

Ovenstående er den seneste kvalifikation inden Legends Stage. For London og Boston vil det sige Challengers Stage, og for Krakow og Atlanta er det en kvalifikationsturnering, der lægger sig op ad majoren. Så forskellen er den samme – bortset fra at man i 2017 havde rykket kvalifikationen til Bukarest.

Gul-ish betyder, at holdet i Legends gik 3-2, lys grøn er 3-1 og mørk grøn er 3-0.

Så i 2018 var det faktisk ikke helt skidt at have være i New Challengers Stage. I Boston gik imponerende seks ud af otte hold videre til slutspillet, og begge finaledeltagere – Cloud9 og FaZe Clan – havde taget turen.

Og som bekendt vandt Astralis det hele i London efter 3-1 i Challengers, og også her gik hovedparten af holdene videre.

Så hvis vi tør konkludere noget som helst ud fra ovenstående, så må det være, at det ser ud til at være en fordel at have spillet Challengers Stage. Men først, da man rent faktisk begyndte at bruge dét navn.

3 Shares