Officielt: Blast Pro Series flytter tidspunkt

Det har været rygtet i et stykke tid, og nu er det officielt: Blast Pro Series er nødt til at flytte tidspunktet for årets først turnering.

Det oplyser RFRSH i en pressemeddelelse, der netop er sendt ud.

Herunder følger RFRSH’s pressemeddelelse: 

Esport er for alvor kommet på verdenskortet og er nu også blevet en indirekte del af præsidentvalget i Tyrkeiet. Således er den internationale, dansk ejede, turnering BLAST Pro Series blevet tvunget til at flytte den stort anlagte Istanbul-event, som oprindeligt var planlagt til 24. juni – samme dato som landets præsident kort efter billetsalgets start valgte at benytte som valgdato.

Trods Tyrkiets status som et af de største markeder for esport med millioner af fans, er BLAST Pro Series, Istanbul den største esports event i Tyrkiet nogensinde. Mange ting går i stå i Tyrkiet op til og i forbindelse med et valg, og for events af en størrelsesorden som BLAST Pro Series med 7-10.000 tilskuere i Fenerbaches Ülcker Sports Arena, et større broadcast set-up til online streaming og live tv i op mod 100 lande, samt en række internationale sponsorer, vil det være mere eller mindre umuligt at gennemføre et arrangement.

Efter dialog med en lang række interessenter, inklusive begge landes ambassadører og konsulater, og efter et stort arbejde med og støtte fra lokale myndigheder, venue, deltagende hold, partnere og broadcastere (i Danmark TV2), er det nu lykkes at fastsætte en ny dato.

Således bliver BLAST Pro Series, Istanbul afholdt d. 29. september 2018 i Fenerbache´s Ülker Sports Arena. I Danmark vil turneringen blive vist på TV2 ZULU.

3 Shares