MVP’en ‘Caps’ til sin far: – Men denne gang skal der fejres

Artiklen starter under annoncen
G2 kunne søndag middag løfte MSI-trofæet og hæve gevinsten på ca. 2,6 millioner danske kroner efter en hurtig 3-0 afklapsning af nordamerikanske Team Liquid.

Efterkampsinterviewet startede lige på og hårdt med et spørgsmål til Luka ‘Perkz’ Perković, om hvordan han så sig selv som ADC (Attack Damage Carry), der fra i år har overtaget rollen som ADC.

– Jeg er den bedste, svarede ‘Perkz’ på spørgsmålet – til hujen og jubel fra publikum.

Danske Rasmus ‘Caps’ Winther kunne fortsætte interviewet med at svare på hvordan han gerne ville huskes som spiller.

– Jeg vil selvfølgelig vinde så meget som muligt. Da jeg startede i EU, så det ikke så godt ud internationalt, men jeg håbede, at jeg og mit hold kunne blive så gode at vi kunne konkurrere internationalt og vinde så mange trofæer som muligt, fortalte ‘Caps’.

Spicy picks fra G2

Den anden dansker på G2, ‘Wunder’, fik lov til at snakke om hans valg af champions, Pyke og Neeko, som blev kaldt spicy picks.

– Jeg tror, det bunder i, at mit hold er rigtig kreative. Og vi støtter hinanden, så hvis nogle har en idé, så er vi med på den nærmest med det samme. Hvor de måske er mere skeptiske på andre hold, er vi på det her hold klar til at gøre, hvad vi vil, når det kommer til vores champion pools, udtaler Martin ‘Wunder’ Hansen om G2’s ikke helt konventionelle picks.

Hele G2’s stil med at vælge nogle andre champions, end man måske plejer, så vi flere gange under Mid-Season Invitational.

– Jeg tror, det er en stor grund til, at vi har så meget succes med vores pocket picks, som vi har, fortsatte ‘Wunder’.

Sidste game føltes som en sejr efter picks

Om det sidste game i bedst-af-fem finalen, der blev afgjort på 18 minutter og 5 sekunder, kunne holdets support vise ligeså stort overskud som ‘Perkz’.

– Vi forventede, at de ville vælge noget “weird”, men de gik med et standard comp. Så vi var rigtig trygge allerede ved draften, og vi vidste, vi ville vinde, fortalte holdets support, Michael ‘Mikyx’ Mehle.

Hele kampen igennem stod da også på G2 Esports præmisser, og det kan også ses på at det blev den hurtigst afgjorte MSI-finale nogensinde

Far var med til at se sønikke blive MVP

‘Caps’ fik årets ‘MSI most valuable player’-titel, og på nogle af de forrester tilskuerrækker stod hans far klar til at hylde ham. Faren er desuden med til alle de større turneringer.

– Men denne gang skal der fejres.
Rasmus ‘Caps’ Winther

– Jeg vil takke min far for altid at være der. Det føles godt endelig at have et trofæ med hjem. For mange gange er jeg kommet tilbage fra EU eller internationale events med et nederlag og min far og familien er nødt til at støtte mig og få mig igennem det. Men denne gang skal der fejres kunne en meget glad ‘Caps’ sige.

Efter at faren var blevet behørigt takket, kunne danskeren vende opmærksomheden mod fremtidige turneringer.

–  Jeg tror, at mange mennesker vil tage en masse ting med fra den her turnering. Jeg tror, at folk siden Worlds har prøvet en masse og spillet mere aggressivt. Men jeg tror især folk efter denne MSI vil gå tilbage til deres comfort picks og prøve de champions de er gode til at så bare gå efter det, sagde ‘Caps’ om, at andre hold ville begynde at lave ligeså spicy picks som G2.

Nu kan ‘Caps’ og de andre holde en velfortjent pause, inden LEC summer split starter 1. juni. Men der er et klart mål for holdet, hvis de når med til Rift Rivals og især Worlds.

– Vi kom ind i turneringen for at få revanche mod IG, og vi tabte begge kampe mod dem. Så vi går efter at få revanche mod IG til Worlds, og hvis vi kan slå dem, er jeg sikker på, at vi kan slå alle.

Følg os på Facebook, Twitter og Instagram for flere esportsnyheder.

38 Shares