LoL indtroducerer POV-stream: Følg proffernes point of view

Artiklen starter under annoncen
League of Legends er klar med en ny streaming-oplevelse, når POV-stream introduceres til sommer.

Som at skifte fra passagersædet til en tur bag rattet. Sådan beskriver Riot selv oplevelsen, som du kan få del i; Point of View-stream.

Normalt er det caster eller observer, der bestemmer, hvad du skal se på Summoner’s Rift, men med den kommende opdatering kan du selv tage styringen.

Du får ikke adgang til at springe rundt, som havde du selv været observer – det er trods alt stadig et helt almindeligt stream.

Men i stedet for ét stream per kamp, vil der være streams på alle spillere.

Det er ikke gratis

Det er – og har altid været – gratis at se League of Legends, og sådan vil det blive ved med at være, lover Riot.

Men denne service er premium vil derfor komme til at koste penge.

Riot kalder servisen for Pro View, og Summer Split bliver første mulighed for at se det i action.

Pro View koster 14,99. i euro for LEC og i dollars for LCS. Dermed bliver den nordamerikanske lige en smule billigere end den europæiske.

Se det hele

For den pris får man muligheden for at se pro-spillerne helt tæt på. Både i form af et kamera direkte på spilleren under hele kampen, men endnu vigtigere hans skærm.

Og da det er en tro kopi af spillerens skærm, kan man også se alle museklik, så der skulle være en chance for at få noget viden med, om hvordan pro’en spiller.

Det giver også mulighed for at se, hvad spilleren selv følger med i. Hvor tit tabber han over på scoren, og hvor er hans opmærksomhed på kortet?

Som udgangspunkt bliver tjenesten kun tilgængelig på engelsk. Summer Split starter i juni.

67 Shares