Games Done Quick slutter i dag – sidste chance for at følge med i festen

Der er som altid højt humør og speedrunners i verdensklasse ved Games Done Quick. Lørdag spilles de sidste gennemløb.

Games Done Quick startede søndag, og i ugens løb har vi har fået speedruns i spil som Diablo II, Hollow Knight (se klippet herunder) og Super Mario Bros. 3.

Streamet har normalt omkring 150.000 seere, og den store opmærksomhed går bestemt ikke til spilde.

Under hele eventet har seerne mulighed for at donere – som vi i øvrigt kender det fra Twitch. Her går pengene hvert år til godgørende formål, og i år er det “Prevent Cancer Foundation” en amerikansk pendant til Kræftens Bekæmpelse.

Zelda på streamet

Lørdag er det så sidste chance for at følge med på Twitch – og lige under artiklen – og der er nogle spændende spil at se frem til,

Særligt anbefalelsesværdigt er The Legend of Zelda: A Link to the Past og Dark Souls III – de to titler spilles efter hinanden med start 19.15 dansk tid.

Og søndag morgen er det hele så slut.

Se livevideo fra GamesDoneQuick på www.twitch.tv

Du kan se det fulde program for lørdag her:
  • 15:20 Puyo Puyo Tetris
  • 16:10 Luigi’s Mansion
  • 17:35 I wanna kill the Kamilia 2
  • 19:15 The Legend of Zelda: A Link to the Past
  • 21:20 Dark Souls III
  • 23:27 SETUP BLOCK 6
  • 00:30 Quickie World
  • 00:58 Super Gracie World
  • 01:53 Super Mario Odyssey
  • 05:37 Super Metroid
  • 07:07 Afslutning
17 Shares