G2 slår Origen og kvalificerer til finalen

Artiklen starter under annoncen
De to øverst placerede LEC-hold fra spring split mødte hinanden i en bedst-af-fem showdown. Det var en finaleplads i Rotterdam der var på højkant.

Traditionen tro skuffede toppen af europæisk League of Legends ikke. I første game var både Origen og G2 i topform. Første kamp var så tæt, at da vi rundede de 30 minutter, var stillingen 3-3, og G2 var kun foran med 1.5k guld.

Kampen varede hele 48:30 minutter og endte med en perfekt eksekveret backdoor af G2.

Det blev desværre til en af de kortere fornøjelser da det kun blev til tre games. De næste to kampe var i G2’s hænder fra start af, og de lukkede den ene kamp hurtigere end den sidste.

G2 i topform

Det G2 vi så i denne playoffs-runde var fænomenalt. Især den danske midlaner, Rasmus “Caps” Winther, tog de store carry-bukser på. Han blev endnu engang udnævnt til MVP.

G2’s danske toplaner, Martin “Wunder” Hansen, havde også nogle solide præstationer. Han holdte hovedet koldt i det første game og endte med at redde holdet fra at falde for langt bagud.

De to danskere endte med holdets bedste KDA’er over de tre kampe. ‘Caps’ stod på 14/7/21, mens ‘Wunders’ var 19/4/13.

Usikkert Origen

Origen så knapt så skarpe ud da vi kom til kamp to og tre. I post-game interviewet sagde ‘Caps’ at G2 var lidt rustne efter at have holdt en lille pause efter at Spring Splittet var overstået. I modsætning til G2 var den første kamp dog ikke nok til at få Origen varmet op til de næste.

Origen spillede ellers godt og solidt League of Legends. De blev gang på gang overrumplet a G2’s hurtige manøvrer. G2 var uforudsigelige, og det fik Origen til at tøve og reagere på G2 istedet for at være de proaktive.

Det er ellers en strategi Origen er vandt til at bruge, langsom og kalkuleret League. De tabte de sidste to spil i draften. De kunne ikke formå at reagere hurtigt nok, og når de endelig tog chancer og prøvede at spille proaktivt, var G2 der med det samme.

Semifinalerne i Rotterdam

Efter denne BO5 er G2 nu direkte i finalerne, mens at Origen skal møde Fnatic.

Fnatic er sultne, og har en vanvittig winstreak. Origen får derfor endnu en chance for at kæmpe sig til en finaleplads og møde G2.

G2 og Fnatic er de ældste rivaler i den europæiske liga, og den showdown mange glæder sig mest til. Origen har været ude af LEC i et par splits, men man må sige de har klaret sig godt, taget altingi betragtning.

 

114 Shares