Endelig – ‘karrigan’ med nyt hold

Efter en periode på fire måneder på bænken, og med masser af rygter om hans fremtid, er danske Finn ‘karrigan’ Andersen nu ny mand hos tyske mousesports.

Torsdag blev det officielt, at ‘karrigan’ bliver en del af mousesports. Rygterne om ‘karrigan’s fremtidige karrierer har ellers floreret rundt på diverse medier i den seneste tid.

Knap fire måneder nåede ‘karrigan’ at sidde bænket hos FaZe Clan, før han fandt et nyt hold i mousesports.

Mellem januar og februar var ‘karrigan’ udlånt til ENVY og under hans udlån gik rygterne på, at han skulle blive fast mand der. I marts begyndte det hele dog at handle om mousesports, de tog det dog selv med en god omgang humor på deres Twitter.

Vil gerne vinde på hjemmebane

Den administrerende direktør i mousesports er ikke bleg for at sætte lidt ekstra pres på det nye lineup. Når både ESL One Cologne og den næste Major kommer til at foregå i Tyskland er det vigtigt for det tyske hold at blive husket, og det gør man vel bedst ved at vinde på hjemmebane.

-Vi vil gerne have et meget motiveret hold der brænder for at spille for denne organisation. Vi vil sammen sørge for at vi bliver husket i denne meget vigtige periode, hvor vi har hele to store events i vores hjemland, siger mousesports CEO Stefan Wendt til deres hjemmeside, da det nye lineup blev offentliggjort.

‘karrigan’ er klar til Pro League

Mousesports har I samme ombæring bænket ‘suNny’, som derfor ender på bænken sammen med  ‘STYKO’ og deres coach ‘Imbt’, der blev bænket tilbage i februar.

På det tidspunkt blev ‘chrisJ’ også bænket, men han er tilbage og indgår i det nye lineup. Det gør han sammen med tyrkiske ‘woxic’ og slovakiske ‘frozen’. Sidste mand i lineup’en bliver estiske ‘ropz’, som ligesom ‘chrisJ’, også fortsætter.

Danskeren er dog helt klar på den nye udfordring og dette kunne han fortælle til mousesports.com.

– De første par dage med drengene har været fantastiske. I de kommende måneder håber jeg på, at det er tydeligt hvor meget vi har forbedret os som hold, fortæller ‘karrigan’.

6 Shares