Astralis vinder Katowice major 2019

Det gik som forventet, da verdens nummer 1 og nummer 9 søndag aften mødtes i finalen ved Katowice Major 2019.

Vi spurgte jer inden kampen, hvem I troede, der ville vinde.

Og det var ikke ligefrem fordi, resultatet var tæt, som du kan se herunder.

Og lidet overraskende blev det flertallet, der fik ret.

Efter to maps, som Astralis langt hen ad vejen dominerede, kunne de trække sig sejrrigt ud af kampen.

Vi startede på Train, hvor ENCE vandt pistolrunden og den efterfølgende, men derfra stod der Astralis på det meste. frem mod pausen.

Det blev forventeligt sværere, da danskerne måtte over på T-siden, men selvom ENCE tog i alt otte point på deres CT-side, var det ikke nok.

‘Xyp9x’ sluttede naturligvis – tør vi næsten sige – med en clutch. Du kan se deres reaktion herunder.

Hvis det kortvarrigt kunne se tæt ud på første map, så fik Astralis ryddet al modstand i andet, Inferno.

Xyp clutchede selvfølgelig igen, men hele holdet spillede så overbevisende, at det nærmest ikke stak ud.

Vi måtte frem til 10-0, før ENCE tog det første point.

Men meget mere fik de heller ikke.

Uden større besvær tog Astralis Inferno med 16-4.

Dermed vinder Astralis kampen, næsten 3,3 millioner danske kroner, og årets første major.

151 Shares