Astralis på fornem top 10

Artiklen starter under annoncen
De har ikke andet end CS:GO at gøre godt med, men ikke desto mindre indtager Astralis en imponerende niendeplads på Esports Charts.

40,4 millioner timer.

Så lang tid har seere over hele verden brugt på at kigge på Counter-Strike: Global Offensive-holdet fra Danmark, Astralis.

Og selvom det ‘kun’ giver en plads som nummer ni ud af ti mulige på Esports Charts’ seerliste for 2018, så er det i sig selv ganske imponerende overhovedet at være så højt oppe.

Har kun CS:GO

I modsætning af mange af de andre hold på listen, så har organisationen nemlig ikke flere hold at gøre godt med.

Faktisk har samtlige andre ni organisationer på listen mindst to hold, og de fleste har mange flere.

Eksempelvis har listens suveræne førsteplads, Team Liquid, hold eller spillere i ikke mindre end 14 forskellige spil – herunder CS:GO, Dota 2, LoL, R6, Fortnite og PUBG.

Vejen til top 10

Derfor er der også kun én forklaring på, at Astralis overhovedet er i nærheden af sådan en liste: Sejre.

Holdets fuldstændige suveræne 2018 med syv sejre har givet dem ekstremt meget skærmtid på nogle af de mest sete streams i verden.

slashesport dk astralis paa fornem top

Counter-Strike: Global Offensive er ikke den mest sete esport. Her har League of Legends længe ligget på en solid førsteplads. Og med den ekstremt populære Dota2-turnering The International må de to CS:GO-majors se sig placeret nede på tredje- og fjerdepladsen.

Men det hjælper selvfølgelig, når man vinder stort set alt, man kan komme i nærheden af. Dermed er Astralis på streamet i hele turneringens løbetid, og som regel er Astralis også repræsenteret, når streamet peaker. Det sker som regel under finalen i en given turnering.

Du kan se den imponerende oversigt fra Esports Charts selv lige her.

159 Shares