Aprilsnar! Faldt du i? Her er nogle af de bedste i esport

Artiklen starter under annoncen
Mandag var det som bekendt 1. april, og med den dato følger en fast tradition, som esporten naturligvis ikke lader sig stå tilbage for.

De spænder vidt, de forskellelige bud på, hvad der er en sjov aprilsnar. Her får du en udvalgt list af de allerbedste er fra ind- og udland.

Minecraft i Ikast-Brande

Hvad gør man, når man må erfare, at “ingen af vores hold har gjort os stinkende rige endnu”?

Man sadler naturligvis om i en fart, og det har de valgt at gøre i Ikast-Brande, hvor CS:GO- og League of Legends-holdene øjeblikkeligt nedlægges for at give plads til Minecraft. Der er naturligvis lige et par krav, som fremtidige spillere skal opfylde:

  • Skal kunne bygge en mur hurtigere end Trump
  • Mindst 200 timers erfaring i at ride på grise
  • Have viljestyrken til at bygge store projekter, såsom New York på en 1:1 skala.
  • Være dygtig til at holde styr på datoer og mærkedage

Ansøgninger kan sendes til minecraft4evah@ibes.dk.
slashesport dk aprilsnar faldt du i her er nogle af de bedste i esport

#GoRouge

Hvis folk alligevel bliver ved med at stave ens navn forkert, kan man jo lige så godt ændre det. Så efter nøje at have lyttet til sine brugere, har Rogue simpelthen besluttet sig for at blive til Rouge.

Organisationen fulgte den indledende udmelding op med en lang række tweets, hvor der blandt andet blev foreslået skønhedsprodukter til det nye navn.

Vi er ikke uden skyld i navneforvirringen her på Slash Esport. En hurtig søgning viser, at vi også har fået sat u’et en tand for tidligt en gang eller to. Det får vi lige rettet.

Roses are red,
Violets are blue,
We used to be Rogues,
But now we are Rouge.

eSport?

Siden man begyndte at kalde professionelt computerspil for esport (og det har man gjort længe!) har der været navneforvirring. For er det esport (ja) eller eSport (nej) eller hvad måske med e-Sport (heller ikke).

En af fortalerne for at stave det rigtigt, er Paul Chaloner – bedre kendt som ‘Redeye’. Men efter at have talt med de gode folk ved Oxford English Dictionary er han gået over til fjenden.

Så fra nu af er den korrekte stavemåde “eSports”. I øvrigt en udmelding, der trods datoen fik mange til tasterne på twitter for at advare om, at om få dage lægger folk ikke mærke til datoen på tweetet, og så bliver kampen for korrekt staving endnu hårdere.

Katte og hunde i LoL

Riot, der står bag League of Legends, gik all in i årets forsøg på at narre brugerene for en enkelt dag.

Ud over nedenstående film, hvor vi får præsenteret de søde, nye hund- og katteskins, så leverede Riot også et komplet sæt falske patch notes, hvor vi blandt andet får at vide, at Jax uddeler 100 procent mindre skade, hvis han spilles at en aktiv streamer.

Winner Winner Tofu Dinner

Har du nogensinde tænkt over, hvor ekskluderende “Winner Winner Chicken Dinner” er for vores veganske venner?

Det har de gode mennesker hos Bluehole, der ligesom Riot har udgivet et nyt set patch notes – tilfældigvis lige på 1. april.

Ud over muligheden for at vælge tofu frem for kylling, så annoncerede Bluehole også et nyt map: Månen! 3476 kvadratkilometer, hvor vi nok får brug for en del mere end 100 spillere for at gøre det spændende!

138 Shares