Agges Manager: Derfor stopper August Rosenmeier i PSG

Artiklen starter under annoncen
August ‘Agge’ Rosenmeier og hans klub, Paris Saint-Germain, har valgt at stoppe samarbejdet fra 1. Oktober.

August ‘Agge’ Rosenmeier er færdig i Paris Saint-Germain.

Egentlig løb kontrakten et år længere, men den skulle evalueres efter et år, og begge parter har ønsket ikke at fortsætte.

Læs også: Marcuzo og Agge er klar: Kæmper om en enkelt plads til VM

Det fortæller August Rosenmeiers manager, Kristoffer Bjøreng Smedstrup, til Slash Esport.

– Det har været en kæmpestor oplevelse, som August ikke ville have været foruden. Men han savner et setup omkring sig, hvor han kan koncentrere sig fuldt ud, for det får han brug for med FIFA 18, siger Kristoffer Bjøreng Smedstrup.

Svigtende resultater

Ved VM for klubhold (FICWC) blev August Rosenmeier slået ud af Brøndby-spilleren Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen. Men Selvom August Rosenmeier ikke har vundet de turneringer, som PSG kunne have ønsket, så er det ikke kun klubben, der ønsker at rive kontrakten over.

Der har været mange rejser til den franske hovedstad, og det har ikke altid resulteret i de bedste træningsforhold.

– PSG vil selvfølgelig gerne have, han vinder alle turneringer, men det er ikke kun på grund af resultaterne, at samarbejdet ophører. Vi har vist det i flere måneder, så det er bestemt ikke kun på grund af VM, siger Kristoffer Bjøreng Smedstrup.

Læs også: Fra god til bedst på tre år: Mohamad Al-Bacha

– Der har måske manglet en forventningsafstemning om, hvordan man kunne repræsentere branded bedst muligt. Og så har der været nogle kommercielle clash, fordi August er Red Bull-atlet, hvilket er noget vi ser om et stort plus, men som selvfølgelig også skal indpasses i det daglige arbejde i klubben, siger Kristoffer Bjøreng Smedstrup.

Ingen danske klubber i kiggerten

Der har indtil nu kan været meget indledende samtaler med mulige klubber.

Kristoffer Bjøreng Smedstrup fortæller, at skulle der komme en henvendelse fra en dansk klub, så kigger de naturligvis på det.

– De klubber, vi har været i dialog med, har været fra Tyskland og Holland. Og det er klubber, som allerede arbejder med esport og FIFA. Men vi forventer at interessen for Agge vil stige betragteligt nu, da det er offentliggjort, at han stopper i PSG, siger Kristoffer Bjøreng Smedstrup.

August ‘Agge’ Rosenmeier er Danmarks suverænt mest vindende spiller, og han har deltaget i FIWC – VM i FIFA – fem gange i træk. I år var første gang i seks år, at han ikke kvalificerede sig til turneringen.

9 Shares