Age of Empires II-turnering fik 10.000 seere på Twitch

10.000 så med i Nili’s Apartment Cup 2 (NAC2), som blev spillet og filmet fra en lejlighed i Hamborg.

Age of Empires II er et real-time strategy spil helt tilbage fra 1999, som for mig og helt sikkert mange andre var et af de første spil, man blev præsenteret for.

Det har nu samlet seere nok til viewing party og ikke mindre end 10.000 seere på Twitch.

Turneringen er startet af streameren Nili_AOE, derfra også navnet på turneringen, i samarbejde med andre Age of Empires streamere. Det er anden gang at Nili holder en turnering fra hans hjem i Hamborg. Sammen med en anden streamer står han også for at kommenterer/caste turneringen.

Imponerende præmiepulje

Selvom Age of Empires ikke har den helt store mængde seere, havde de alligevel fået samlet 14.000 dollars ind i pengepræmie, hvor 5000 dollars gik til vinderen og 3000 til 2. pladsen.

Det havde også lykkedes dem at samle en god sjat mennesker der så kampene på storskærm til et viewing party i Hamborg.

Nedenunder ses et billede af hvordan det så ud til viewing partiet.

 

Draft som vi kender fra MOBA’er

Inden en kamp starter kører der en draft som vi kender fra f.eks. League of Legends og andre MOBA’er.

Først bliver der valgt og bannet maps og bagefter skiftes de to spillere mellem at vælge og banne civilisationer. Dette fortæller reddit-brugeren ‘pataoAoC’ om i tråden ovenover.

Valget af civilisation kommer for eksempel an på flere ting. Kineserne har stærk og tidlig adgang til food og Inderne har fordele ved fiskeri, så de bliver tit bannet hvis der er adgang til meget kystfiskeri.

Nordmand fik førstepladsen efter BO13

Ja, det er ikke en taste fejl, de spiller bedst-af 13, og det kan måske lyde voldsomt, især når et map godt kan ende med at tage 1 time. De fleste går dog hurtigere, da en dårlig start ofte betyder et tidligt “GG”.

Turneringen blev til sidst vundet af nordmanden ‘TheViper’ fra Team Secret efter fem timers spil. Han dominerede fra start til slut i kampen mod spanske ‘TaToH’ og vandt samlet 7-3.

Se kampene på Nili_AOE’s Twitch:
https://www.youtube.com/channel/UCXeY7zz-1LsyZdnpFbffdqA/videos

41 Shares