‘Ace’ må nøjes med 2. plads til Valentine Madness

Artiklen starter under annoncen
Marcus ‘Ace’ Hoelgaard og resten af NiP tabte lørdag aften finalen i WePlay! Dota2 Valentine Madness til Gambit Esports.

Det første nederlag i turneringen var desværre det afgørende. Frem til grand final havde Ninjas in Pyjamas ikke tabt så meget som et eneste map, men Gambit Esports trak alligevel det længste strå til sidst.

Der var lyserød stemning i studiet da den russiske turnering WePlay! Dota2 Valentine Madness i ugens løb præsenterede Dota 2 i høj klasse, og længe så det ud til, at en dansker ville gå hele vejen.

Marcus ‘Ace’ Hoelgaard, der spiller på det svensk-europæiske hold Ninjas in Pyjamas, lagde tirsdag ud med at sende Team Empire ned i lower bracket.

Og dagen efter gjorde de faktisk det samme ved deres fremtidige finalemodstandere Gambit Esports.

Gambit tager titlen fra lower

Men Gambit lod sig ikke slå ud.

The Pango, Alliance og Natus Vincere blev alle besejret, inden Gambit igen stod overfor danskerholdet NiP – der i mellemtiden havde vundet deres finale i upperbracket med 2-0 mod Natus Vincere.

I finalen tabte NiP så deres første map, og en udligning i andet var ikke nok. Især map tre var i særdeleshed ensidet, og NiP fik slet ikke gang i deres spil.

Det så lidt bedre ud i fjerde, men Gambit styrede stadig tingenes gang, og de tog relativt let finalen med 3-1.

5 Shares